De progressive veteraner Queensrÿche er efter en uoverensstemmelse endt med en af de mere tåbelige skilsmisser i rockhistorien, og det har betydet to plader fra forskellige kunstnere - men under samme navn. Vi anmelder begge samlet.
Til trods for at Devin Townsend Project var blevet reduceret til en trio, leverede de en så god en koncert, at den lidt mudrede lyd nærmest blev en styrke.
Adeias debutalbum er i sandhed en bemærkelsesværdig oplevelse. Det er svært tilgængeligt materiale, men det er så sandelig værd at ofre den fornødne tid til at sætte sig ind i bandets komplekse musikalske univers.
For første gang siden turen med Deftones i 2010 gæstede Coheed and Cambria onsdag aften igen København. Det endte dog i ærgrelse og skuffelse over et ellers velspillende progressivt rockorkester.
Med ’Pelagial’ har tysk-schweiziske The Ocean beriget verden med en god maritim fortælling i lyd og musik, som kan være soundtracket til enhver sørgmodig søndag.
Between The Buried And Me forblev stillestående under hele seancen, pånær bassist Dan Briggs, der som den eneste havde overskud til at komme ud over scenekanten.
I Lille Vega kunne man slutte ugen af i selskab med selveste Meshuggah, der fik banket søndagsdvaskheden godt og grundigt ud af de fremmødte.
20 år efter, at uerstattelige Ritchie Blackmore skred i vrede fra Deep Purple, er bandet endelig landet med sit eget prog-rockede udtryk. Det femte album efter 20 års ørkenvandring er rigtig godt.
Bag det ikke særligt opfindsomme bandnavn gemmer der sig et italiensk progmetal-band, der heldigvis er mere opfindsomme, når der komponeres musik, end når der vælges navn til bandet.
Spock’s Beards 11. album markerer endnu et højdepunkt blandt bandets udgivelser. Og denne gang er der endda input fra bandets tidligere hovedkomponist Neal Morse.
Serenity fra Tirol markerer sig med deres 4. album stærkt på den europæiske progressive symfoniske metalscene.
Med sublim lyd samt en håndfuld fikse hyremusikere bag sig satsede Steven Wilson mere på det effektfulde frem for det personlige foran et siddende publikum i Store Vega.
Neal Morse spiller meget lange koncerter og vælger oven i købet at udgive dem i sin helhed. 'LIVE Momentum' varer over 2½ time og fylder fulde tre cd’er, og det betyder, at mængden kommer til at skygge for de mange musikalske stjernestunder.
Det musikalsk overlegne samt en overdådig 70’er-inspireret produktion gør Steven Wilsons tredje soloalbum til en dejlig udgivelse. Så gør det ikke alverden, at sangskrivningen på pladen emmer mere af svævende studieimprovisationer end af det afklarede.
Red Rose har taget turen fra Israel til Horsens for at indspille albummet 'On The Cusp of Change' hos Tommy Hansen i Jailhouse-studiet. Det er der kommet et udmærket album ud af. Men til næste gang må bandet godt file rosens torne lidt spidsere.
Den anden demo fra The Vision Ablaze præsenterer et band, der har forstået sangskrivningens ædle kunst, og bandet har forståeligt nok også startet arbejdet mod en fuldlængde.
Deathronic er et projekt, hvor Amine Andalous skriver og spiller al musikken selv. Han filosoferer over det gode og onde i mennesket. Resultatet er spændende og anderledes.
På Polske Riversides femte fuldlængdealbum, 'Shrine Of New Generation Slaves', leveres der endnu en gang topklasse progmetal, som placerer bandet i den absolutte europæiske top.
Boil har begået et skræmmende godt, storslået, særegent og ikke mindst personligt album.
Den københavnske trio Town Portal udviser på deres debutplade 'Chronopoly' stort talent og potentiale inden for den progressive instrumentale mathrock.