Der var mere teater end torden, da Ghost forsøgte at kede Copenhell ihjel. Eneste formildende omstændighed var, at det kun varede en time.

Der var mere abefest end metalfestival over Copenhell, da Guns N' Roses lukkede årets festival med en absurd maratonkoncert.

Billy F Gibbons er ånden i ZZ Top, og det lod sig slet skjule i denne times sonderinger af den rustne white-man-blues, han selv lagde grunden til for et halvt århundrede tilbage.

Selvom Sleep Token gjorde deres for at give svar på overskriftens spørgsmål, var bandet i den grad udfordret og lykkedes aldrig helt med indrage publikum i deres ellers spændende univers.

Er folketække = populisme? Ikke i Clutch-land, hvor de simple rockdyder glider lige ned, som den øl vi fylder os med uden at fortabe sig i sovsede klicheer.

Iggy Pop kørte stilen med beskidt attitude og rå nerve på en festival, der skortede på samme, og vandt hjerter på Stooges-klassikere og smagen af evig ungdom.

”Every loser needs a bit of joy” lyder det selvironisk fra Iggy Pop på hans 19. studiealbum – fornøjelsen er helt på vores side.

Brutus var et veltimet, energisk åndehul med rockede ørehængere på stribe og Stefanie Mannaerts' drive og hæse charme som trioens største trumfer fredag aften.

Alt det mytiske og dragende ved Amerika er stort set forsvundet i lyset af den stadig mere trøstesløse virkelighed. King Dude er en oase af americana midt i affortryllelsens tidsalder.

Joe Satrianis “Earth Tour” kom tirsdag aften forbi den fynske hovedstad. En aften af de gode, med veloplagt publikum, suveræn lyd – og et band i en klasse for sig.

Retrorockerne fra Lucifer så godt ud og lød helt rigtigt, men løftede sig alligevel først for alvor mod slutningen.

Tre pakker cigaretter, en Vespa – og rigeligt med væske til turen.

Kellermensch satte ild under den melankolske gryde og fik den til at skvulpe over i ren ekstase, da de lagde vejen forbi den vinterfrosne tyske hovedstad og henrykkede et begejstret fremmøde.

Indimellem falder du over et stykke musik med en stemning, som får dig til at standse op. Som bevæger man sig fra et hverdagssoundtrack som baggrundslyd – til fokus, interesse og spidsede ører. Danefaes debut er den slags.

Interessen var ikke stor for The Hellacopters og The Datsuns, da de startede deres nordeuropæiske miniturné i Danmark i sidste uge. Den ene koncert blev aflyst. Den anden solgte under 500 billetter, men de to rockbands leverede da trods alt en stabil indsats i Amager Bio.

Franklin Zoo sagde farvel med manér efter 13 år foran et stort set fyldt Hotel Cecil og kunne dermed sætte punktum for et kapitel i dansk hard rock. Det blev til en kavalkade af gamle og nye numre, og et ikke alt for sentimentalt farvel fra bandet.

Man kan dårligt forestille sig to mere forskellige udtryk end Situationsfornærmelse og Kellermensch, men ikke desto mindre fungerede den kombination overraskende godt i Store Vega torsdag aften.

Clutch er tilbage efter den længste pause nogensinde. Som er på fire år. Måske var det ikke helt længe nok.

Det er spændende at lytte til 'Will of the People’. Hvor mange overraskelser kan man finde? Det er en ren konkurrence mod sig selv, mod sine venner, mod internettet – og det er det mest positive, der er at sige om pladen.

Kellermensch tager os ned under overfladen, der hvor alt gør rigtig ondt, men slipper os heldigvis løs med en følelse af, at det hele nok skal gå.