Bristol-bandet Idles sparkede Roskilde Festival i gang med en energisk udladning af en punkkoncert, der dog i længden var ensformig og fattig på gode sange. Men publikum tog varmt imod.

Selv et af klodens bedste rockbands kunne intet stille op på klodens værste spillested. Guns N' Roses kæmpede mod elendig lyd, men sejrede til sidst. Alt for sent, desværre. 

Baest spillede mandag aften for et stort og uopdragent publikum på Roskildes upcomingscene Rising. 

Natjager åbnede søndag eftermiddag Roskildes warm-up scene Rising med en selvtillid, der smittede festligt af på det yngre publikum. Musikalsk blev det ensformigt i længden, men det var publikum ligeglade med.

Veteranerne fra Bolt Thrower og Benediction holder stadig dødsfanen højt i Memoriam, der stod for næsten en times tung dødsmetal på festivalen lørdag aften. Og så fik de endda selskab af en tidligere growler i de to legendariske bands.

Lige så fortryllende Myrkur er på plade, lige så forbandet synes hun at være live, hvor danskeren altid fumler rundt med udstyret.

Uden decideret at fejle ramte Europe ved siden af og scorede først den store gevinst fra publikum til allersidst.

Devildriver stod for Copenhells første hårde metalkoncert og gav en gedigen lektion i nu metal, men elendig lyd lagde desværre en dæmper på oplevelsen.

Ghost Iris bød på store kapaciteter i det tekniske hjørne af metalcoren, mens de inviterede til fest med overraskelser på scenen.

Man fik en god og blid start på dagen med engelske The Raven Age. Men sangeren måtte godt skruen bissen på og få lidt nerve ind i stemmen.

Hvordan holder man fast i den musikalske nerve og integritet, når man dybest set ikke har ændret hverken stil eller fremtoning de sidste 30 år?

Black Star Riders kørte den hjem på rutinen med fuld skrald på alle instrumenter i en grad, så det var som så med at høre detaljerne i musikken, som blev leveret af det ellers kompetente band.

Var man vågnet lidt sent, blev man i den grad vækket til de finske crossover-thrashere fra Lost Society. De lød ,som var de skudt lige ud af 80'ernes Bay Area-scene.

Med uoriginal musik og et medrivende show fik Baest brudt Copenhells regnforbandelse tidligt lørdag eftermiddag, hvor de lokkede solen frem og lavede festivalens måske største wall of death.

Airbourne gav en udmærket koncert, der blev til en regulær fadølsfest. Det er dog umuligt at abstrahere fra den åbenlyse parodi, deres musik i virkeligheden er.

Indholdet, rammerne og publikum var der. Alligevel toppede System of a Down kun få steder i deres halvanden time lange koncert, der mest af alt var præget af for meget rutine, der virkede som en spændetrøje for bandet.

Der blev knyttet næver og råbt protester og paroler, da Prophets of Rage indtog Helviti-scenen tidligt torsdag aften. Men revolutionen udeblev.

Violmace er klar med første reelle album. Det har været længe undervejs, men der er heldigvis kommet et habilt resultat ud af anstrengelserne

Sol, øl og Clutch er en god blanding. Havde resten af bandet dog været halvt så udadvendte som bandets sanger, den fødte performer, kunne koncerten for alvor have været en fest.

Intet nyt er godt nyt, og Fates Warning har stadig nerven intakt, fraværet af publikumstække til trods.