Tyske Morgoth spillede en udmærket koncert, der trods udskiftning af forsanger stadig mindede om bandets oprindelige lyd med stærk inspiration fra 90'ernes Florida.
Butcher Babies har valgt, at fokus ikke kun skal være på musikken, og det skæmmede et ellers udmærket show.
Pretty Maids leverede den vare, som de er kendt for, men det var måske ikke helt det rette til Copenhells publikum.
Trods et godt album i ryggen fik The Darkness ikke skabt den fest, man kunne håbe på på Helviti-scenen.
Halshug sikrede sig en rå, flænsende og ærlig Copenhelldebut
Tekniske problemer tog noget af oplevelsen med Ensiferum, men det hjalp paradoksalt nok også.
På trods af tekniske problemer og regn fik de velklædte herrer i Upon a Burning Body skabt en fest.
Exodus passede rutineret butikken og solgte publikum en ganske smagfuld, men også lidt forudsigelig thrash-anretning.
Cannibal Corpse var garant for en solid lille time i dødsmetallens tegn. Veteranerne sprængte ikke rammerne eller leverede sublim festivalkoncert, men der var indlevelse nok, til at det var mere end godkendt.
Danske Monkey Okay får på debutalbummet af sammen navn vist, at bandet besidder potentiale til et gennembrud. Men samtidig fremgår det også, at det mangler materiale til et helt vellykket album.
Muse skriver stadig formidable sange, men har glemt at udfordre lytteren tilstrækkeligt på deres nyeste udspil.
Siden 1993 har Exciter ikke været samlet i det oprindelige lineup. Det blev de i april i år og på Sweden Rock var det som at være tilbage i 1983 hvor det hele startede.
Art of Anarchy er efter presseomtalen at dømme en ny supergruppe. Det forvirrer dog lidt, at bandets mest kendte stjerne benægter at være medlem.
Har du også gået og manglet opskriften på hvordan man ødelægger sit eget festivaljob? Så læs med her.
Dark Tranquillity åbnede Rock Stage som de første kl. 12, men udviste ingen træthed, og gjorde tværtimod starten på fredagen til en af de bedre.
Med 'Instinctus Bestialis' beviser Gorgoroth, at fortiden ikke nødvendigvis er deres stærkeste kort. De kan rent faktisk stadig skrive fængende og god musik.
Blandt afstumpede stakler rager den romantiske nihilist Niklas Kvarforth op. Så meget desto sværere er det at forlige sig med hvor godt det han laver, faktisk er.
Der blev ingen fest, da KEN Mode kæmpede for hyren i Kødbyen. Til gengæld viste et nyt dansk hardcore band sig frem i overbevisende stil.
Efter 5 år er Armored Saint tilbage med albummet 'Win Hands Down'. Men vil de med denne udgivelse vinde noget?
Weedeater er klar med deres femte album, der er lige så stokkonservativ og forudsigelig, som den er skramlet og underholdende. Og så er den let at drikke mange øl til.