Satanic Assault Division er tilbage med et udspil, der er meget mindre norsk-inspireret mørke og meget mere groove, fræs og hadsk sjov og ballade.
De stærke numre overskygges af for mange anonyme på Entrails' fjerde album.
Japanske Babymetal er et kommercielt produkt snarere end et band. Men det er et helt igennem gennemarbejdet koncept, der slet ikke er uden underholdningsværdi.
Ikke meget var overladt til tilfældighederne, da Def Leppard til Esbjerg Rock Festival kørte et stensikkert og gennemprøvet show hjem på rutinen.
Det københavnske crust-hardcore ensemble No Fealty trykker sømmet i bund og spilder ikke tiden på nyeste opus, hvor der fyres otte numre af på bare 12 minutter!
Råmaterialet til opbygningen af Whitesnakes nye værk er der ikke en finger at sætte på. Det mere tvivlsomt, om der har været grund til at gå i gang med byggeriet.
Royal Thunder har smidt deres andet album på gaden. Det byder på velsmurt og stramt spillet rock & rul klædt i mørk melodiøsitet.
Bullet Train Blast er klar med tredje album. Der er ikke rigtig noget nyt at melde. Bandet lyder som noget lidt hengemt parykrock fra 80’erne. Men det skal der vel også være plads til her i landet.
Efter 13 års albumpause vender den amerikanske andenrangs-nü-metal-kvartet Coal Chamber tilbage med en udgivelse, der hverken forarger eller imponerer.
De tyske power metal-legender Helloween fortsætter i den nyere diskografis let forvirrede rille med både gode og sløje momenter.
Den 13. maj kom W:O:A Metal Battle-karavanen forbi Godset i Kolding. Det var med fire bands inden for fire forskellige genrer.
Spillestedet Atlas midt i Aarhus lagde rammen om en runde Wacken Metal Battle, hvor Savage Machine, Møl, Contrition og Velociter dystede om en finaleplads.
Vintage Caravan gør med ’Arrival’ et foreløbig stop på bandets rejse frem mod endemålet. Bandet har nok også brug for en lille tænkepause til at finde ud af, hvorhen og hvordan den videre rejse i rockland skal forløbe.
Satyricon slipper for det meste godt fra at tilsætte et kor på deres kendte numre. Men udgivelsen virker mest som en spekulationsudgivelse, her 18 måneder efter koncerten. Og ikke mindst er den overflødig.
Crocell har med 'Prophet's Breath' begået endnu en udmærket plade, hvor deres melodiske dødsmetal er bedst, når de trækker tempoet ud.
F.E.A.R. er muligvis det mest velskrevne album, Papa Roach har indspillet i lang tid – men der er stadig meget spildplads.
Devilutions dragejæger er nået til Belgien i sin søgen efter sand power metal, og han udfordres her af Magic Kingdom.
Briternes emofarvede hardcore fungerer upåklageligt for genren. "Fungerer upåklageligt" er mere, end hvad man kan få sig selv til at sige om genren som sådan.
Night Profound gav en ægte søndagskoncert med deres semiakustiske doom folk, som de aldrig helt formåede at få draget folk ind i.
Japanske Guevnna druknede i støj, vaginal behåring og en manglende guitarist, men overvandt sig selv og lyden med energisk optræden.