Det er måske ikke de største forventninger, der var til et tysk thrash metal band der havde fået den tidligste programplads, men Dew-Scented overraskede positivt.
Gojira er endnu ikke nået helt op blandt de allermest kendte bands, men hold da kæft hvor de snart fortjener det.
Udgivelsen skulle have været en finger til Nonpoints kritikere. Det er 'Miracle' ikke helt, men den er dog ok.
Ottende studiealbum fra svenske Soilwork er udspændt mellem det meget poppede og det meget velspillede metalliske. Det sidste har overtaget.
Korn har gået grueligt meget igennem, og har på dette seneste udspil søgt tilbage til rødderne efter det musikalske jeg. Det er der kommet et hæderligt album ud af, som dog ikke når fordums niveau og storhed.
Killswitch Engage leverede en god og solid afslutning på dette års Roskilde Festival.
Den gode lyd på Odeon klædte Converge, for den afslørede hvor meget bandet har at byde på inde bag al vildskaben.
Med overskud og spilleglæde lagde det for en stund gendannede Dizzy Mizz Lizzy Orange ned.
NOFX spillede kedeligt og fik (forhåbentlig) ingen nye fans denne fredag aften.
Einsteinmetallens mestre virkede uoplagte og var plaget af for lav lyd.
Sick of It All kom stærkt igen efter en lidt sløv start.
Mnemic åbnede med en stormplaget lyd, lørdag den store scene foran et tømmermændsplaget publikum.
Det var et uhyre præcist og veloplagt Hatebreed der spillede op - en af festivalens bedste koncerter.
The Dillinger Escape Plan satte et musikalsk værdigt punktum for Copenhell, selv om man i festlighedens navn nok kunne have ønsket et mere klassisk navn
Copenhagen Live var alt i alt en vellykket solbeskinnet endagsfestival med gamle rock- og metalnavne og kun én enkelt tørkesky på himlen.
Hvis man tror at Max Cavalera kreativt er brændt ud, må man åbenbart tro om igen.
Bleeding Through spiller hæderligt, men ikke særligt fængende.
Cancer Bats' seneste har elementerne til at slå bro mellem hårdrockens fraktioner
Exodus har med deres nye plade holdt, hvad der blev lovet, men er det nu også en god ide?...
Pligten kaldte for H2O, da det stod klart, at en aften på Loppen ikke bød på et særlig tændt publikum.