Skindred gæster Pumpehuset på torsdag, og vi sætter vores lid til, at de fem tosser fra Wales leverer det forventede sprælske liveshow. I diametral modsætning til denne samling leddeløse backingtracks.
Et sammenspillet og livgivende Graveyard fik stemningen til tops, efter at et særegent opvarmningsband vækkede minderne om en svunden tid til live.
Kataklysm følger op på tendensen fra sidste udgivelse og er nu så langt fra deres udgangspunkt i den brutale dødsmetal som nogensinde.
Umlaut viser potentiale med fine melodier, en legende bas og dynamik.
Annihilator har skuffet de sidste par gange, vi har set dem, men fredag aften lykkedes det canadierne at bryde kurven ved at give en energisk og vellykket koncert.
En velvalgt sætliste og en uventet gæst hev niveauet op, uden at publikum af den grund druknede i et overstrømmende blodbad som håbet
Skindred sikrede en misundelsesværdig pulseren foran Wackens Party Stage, da de leverede lige dele tunge riffs, drum'n'bass, heavy metal, reggae, hiphop... og et enkelt Metallica-cover.
Ingen kommer i nærheden af Obituary, når de er bedst. Det blev cementeret, da de leverede et af årets højdepunkter på teltscenen
Der var fyret godt op under forstærkerne, da Zakk Wylde og band indtog den store Black Stage fredag aften, men koncerten kom aldrig helt op at ringe.
Inquisition genfandt styrken fra deres to første album og lykkedes med deres femte album med store riff i en afbalanceret lyd, der alligevel får væggene til at dirre.
Halshug sikrede sig en rå, flænsende og ærlig Copenhelldebut
En misundelsesværdig spilleglæde reddede koncerten på Copenhells hovedscene. Hvordan Rise Against så var endt der, forbliver endnu et af livets store spørgsmål
Folket har talt. De, der var til stede, ved det. Kreator var et af de absolutte højdepunkter på Copenhell 2015.
Cannibal Corpse var garant for en solid lille time i dødsmetallens tegn. Veteranerne sprængte ikke rammerne eller leverede sublim festivalkoncert, men der var indlevelse nok, til at det var mere end godkendt.
Siden 1993 har Exciter ikke været samlet i det oprindelige lineup. Det blev de i april i år og på Sweden Rock var det som at være tilbage i 1983 hvor det hele startede.
Har du også gået og manglet opskriften på hvordan man ødelægger sit eget festivaljob? Så læs med her.
"I've had two hours of sleep and a few beers this morning". Scott H. Biram er den ægte vare i bluesens ånd. Og er mere 'son of anarchy' end den populære serie, han har leveret musik til.
Dark Tranquillity åbnede Rock Stage som de første kl. 12, men udviste ingen træthed, og gjorde tværtimod starten på fredagen til en af de bedre.
Giraffen blev beset, og selvom den var mere levende end man kunne have forventet, savnedes alligevel gnist og overskud i eftermiddagssolen foran hovedscenen.
Den sidste koncert på festivalens første dag bød på en god del hits, eksamination af Stigs stand-in og noget med ild i!