Der var storm, før stilheden lagde sig over Dyrskuepladsen, og Pike & co befinder sig stadig i orkanens øje.
Til trods for det lidt tynde aftenprogram om fredagen var der dog adskillige highlights at komme efter. Candlemass og Batushka indtager den sikre tete, og vor udsendte medarbejders fravær til Slægt begrædes.
Retro-rocken blev lagt på hylden, og drømmen om en tilbagevenden til det gamle Opeth fik lov at leve videre.
Hvordan holder man fast i den musikalske nerve og integritet, når man dybest set ikke har ændret hverken stil eller fremtoning de sidste 30 år?
Mere kant og musikalske forløsninger ville klæde Baroness anno 2017.
Roskildes sidstedag er også den tungeste og mest metalliske. Bliv vækket af Pig Destroyer og bliv blæst igennem af Full of Hell og Trap Them, inden Neurosis skruer ned for tempoet og Anthrax skruer op igen, før Oranssi Pazuzu udfordrer dig.
Torsdagsprogrammet på Roskilde byder blandt andet på black metal med en kvinde i front, eksperimental industrial, skallesmækkende punk og stoner-metal fra gode gale High on Fire.
Den første fulde dag på Sweden Rock bød på blandede oplevelser i rock- og metalgenrer fra øst og vest.
Fra hillbilly og smadret industrial til tyske hard rock-legender og sort vikingemetal kommer vi solidt rundt i krogene. Eftersmagen er da også af blandet karakter.
På trods af indtil flere afskedsturnéer i ærmet er Al Jourgensen & co. fortsat en ukuelig energibombe af dimensioner.
Hvis man går fra en Voivod-koncert uden et skævt smil på læben, har man ingen humor.
Intet nyt er godt nyt, og Fates Warning har stadig nerven intakt, fraværet af publikumstække til trods.
Les Claypool & co. antager det skrabede format med quirks, fodtapning og grisemaske.
Den selverklærede tidligere Pink Floyd-mastermind har travlt med at prædike sine holdninger om verdens tilstand. Til dels på bekostning af de vante store musikalske visioner.
Andendagen byder på mere af samme skuffe, både på godt og på ondt. Grænsen mellem forudsigelighed og afveksling er en kunst at mestre, og space rockerne Yuri Gargarin fra Göteborg trak således det længste strå.
En ny doom-/stoner-festival har set dagens lys i nye kulisser. Gode bookinger og interessant setting, men også med plads til forbedringer.
Hekse og kællingedæmoner blev taget imod med åbne arme, og förtet er hermed lukket i vanlig smagløs stil. Tak for kampen og øllen!
Svensken går all-in på ørehænger-doom og flirten med hekse og døde. What's not to like?
Efter mange år i mørket gør Rudra sig bemærket med deres nok mest ambitiøse værk til dato. Lidt finjustering af vægtningen mellem det rå og det prætentiøse kunne dog være tiltrængt.
Efter et kunstnerisk sidespring og en mindre kunstpause vender Wolves in the Throne Room tilbage til udgangspunktet med biddet og nerven i behold.