Minimalismen drev værket mandag aften, da Sunn O))) endnu engang gæstede DR Koncerthuset. Det var bare en dårlig dag på kontoret for drone-legenderne, der tjente som det kedelige eksempel på, hvordan man kan tabe alt fra studiet til scenekanten.
Der blev lagt stort fra start med Mercyful Fate. Nu følger Copenhell annonceringen op med yderligere 14 navne, der skal spille på Refshaleøen til næste sommer. Festivalen udvides desuden med en ekstra scene til vækstlaget.
Cult of Luna bringer post metallen til Pumpehuset, og Metal Magic-teamet fyrer op for peruvianske Goat Semen i Valby, mens Illdisposed, Helhorse og Cartographs også gæster det meste af Sjælland og fastlandet i den kommende uge.
Efter Daughters slog benene væk under os på Roadburn i foråret, slog vi til, da chancen for en snak med forsanger Alexis Marshall fornylig bød sig forud for bandets besøg i Aarhus og København om et par uger.
Opeth er aktuelle med deres trettende studiealbum i karrieren. Vi satte to skribenter i stævne for at diskutere lyden, udviklingen og sangene. De er langt fra enige.
Strygere, moshpits og det italienske progband Premiata Forneria Marconi var blot nogle af emner, der blev taget op under vores snak med Opeth-guitarist Fredrik Åkesson i forbindelse med deres nye, ambitiøse udspil 'In Cauda Venenum'.
Det var de små, der sejrede over de store på førstedagen af Copenhagen Metal Fest, hvor Illdisposed hvilede på laurbærrene, mens Sinnrs, Electric Hellride og Deus Otiosus leverede tekniske bangers fra hver sin ende af metalspektret.
Kill-Town Death Fest åbnede Pumpehusets hovedscene med et brag af en koncert fra de franske horror-tech-okkultister, der i momenter efterlod os med åben mund og polypper.
Transgressor tilføjede deres egen, dionysiske nuance til dødspaletten og var en af fredagens mest forfriskende, dystre indslag tidligt på dagen.
Vastum kørte den hjem på pumpet brutalitet, og vandt points på at have den mest angrebslystne forsanger på hele Kill-Town 2019.
En uge med lidt for enhver smag, hvor Baest er ude på Tortour, der luftes horn på Bornholm, og Onkel Reje besøger Horsens Ny Teater med sit heavyshow.
Med praktikaliteterne ude af vejen sparkedes årets udgave af Summer Breeze i gang med lunkne temperaturer og dertil svarende lunkne rutinepræstationer, hvor kun Midnight havde blod nok på tanden til at holde os i kog.
Hovedscenen åbnede stærkt i bragende solskin, inden bekvemme Avantasia og mudrede toner fra Deicide lullede torsdag aften ud på døsigt farvand.
Der var ikke mange åndehuller undervejs i fredagens program, men King Diamond og Emperor var alle andre overlegne på en lang dag, hvor kun svensken skuffede i felten.
Sidstedagen blev farvet af undertegnedes 40-årsfødselsdag, der blev fejret i campen, inden Gutalaxs dixie-goregrind fik os på mere pubertære tanker, og Soen fik aktiveret tårekanalerne.
Soens stramme progskabeloner fik liv og sjæl, da aftenmørket lagde sig på den sidste dag over Summer Breezes næststørste scene.
King Diamond kom, så og sejrede med det store horrorarsenal.
Selvom de blot lever videre på de gamle dyder, var det med nerven i behold, at Emperor fredag aften lukkede hovedscenen med 'Anthems to the Welkin at Dusk' i fokus.
Clawfinger beviste, at de endnu ikke har passeret sidste udløbsdato, og startede torsdagen med vandplask og fællessang til den store guldmedalje.
Betonrocken og progsymfonierne var på retræte, og punken og stadionrocken satte dagsordenen i perioden, da undertegnede kom til verden.



