Lørdag 'Holy Mountain' og 'Dopesmoker'. Søndag 'The Sciences'. Kun debuten blev efterladt urørt i 4 timers stonermaraton i selskab med Matt Pike & co.

Roadburn-effekten prægede At The Gates, der bød på flere og flere covers og gæsteoptrædener, som koncerten skred frem. Det var en udelt fornøjelse at opleve svenskerne bryde de vante rammer.

Det stort opsatte 'Requiem' vandt med tiden, men tog lang tid om at komme dertil og havde, når alt kommer til alt, været bedre tjent med længere tid i tænkeboksen.

Alexis F. Marshalls kakafoniske vildskab dominerede seancen, da Daughters inviterede os på et totalteater af en anden verden som start på sidstedagen af Roadburn 2019.

I al sin genremæssige og vokale skizofreni, var mørket og de melodiske konstruktioner de magiske faktorer, der gjorde Anna Von Hausswolff så mageløst betagende – med en dybtfølt hungren efter mere.

Tomas Lindbergs 'Burning Darkness'-fold toppede ved Gösta Berlings Saga, der bestandigt søgte i futuristiske kroge og fængslede os i et af Roadburns mest dragende øjeblikke.

Mere! Vildere! Hurtigere! Midnight fik øllene til at glide hurtigere ned, og mindede os om alle de bedste ting i livet, hvis vi da nogensinde var i tvivl.

Der var ingen til koncerten på Het Patronaat, der ikke var enige om, at Slægt var torsdagens utvetydigt bedste koncert. I så fald tager de fejl.

Myrkur lagde metallen i skammekrogen og dedikerede sig 100% til den nordiske folk-tradition for en stund. Et kærkomment match til Roadburns søgende profil, og en stærk og indfølt start på weekendens strabadser.

Sleep røg endnu engang i hjertet, denne gang med 'The Sciences' i fuld længde. Daughters leverede samtidig et af årets helt store højdepunkter i et vanvittigt totalteater, og således takker vi af for Roadburn for i år!

Wolvennest syrede ud med theremin og kranieinstallationer, og Sumac tæppebombede vores øregange. Det var dog Sleeps marathon-levering af 'Holy Mountain' og 'Dopesmoker', der trak det længste strå på en dag uden de helt store højdepunkter.

Triptykon haltede, da ambitionerne skulle forløses. At the Gates hev gæstemusikere og obskure covervalg ud af ærmet. Til gengæld var Anna Von Hauswolffs gravkammerpop og Gösta Berlings Sagas futuristiske prog i en liga for sig.

Mono og Myrkurs Folkesange inciterede følsomt, mens Slægt og Midnight tændte gnisten i vores metalhjerter. Så er Roadburn i gang!

Tidligere har provokationerne været et stabilt fixpunkt. I fredags var konfrontationerne dog lagt på hylden, og Taake fokuserede på musikken i al dens utæmmede vildskab.

Tribulation kæmpede med at holde deres ellers overbevisende mørke tone intakt i en sal med fulde aarhusianere. Sangskatten blev dog trods alt leveret med æren i behold.

I et skizofrent mix mellem diverse afskygninger af de ekstreme metalgenrer bød Implore på et stormombrust vredesudbrud af en koncert som en hæsblæsende opvarmning til Asphyx en time senere.

Fakler, spikes og omvendte kors. Nordjevel gik ikke ned på black metal-klicheer, men det melodiske fundament vaklede, og genkendeligheden druknede i komprosmisløs smadder. Men nu var vi jo heller ikke kommet for at danse.

Fortidens milepæle falmede i nostalgiens tåger, og Incantations rådne død kørte på autopilot i en time, som vi egentlig gerne vil have tilbage igen.

Taake var i det mindre provokerende hjørne, men levede dog op til deres status som hovednavn på en haltende åbningsdag, hvor Defeated Sanity fik vist de andre, hvor dødsskabet skal stå.

Albumgigs. One-off gendannelser. Bands på scenen sammen. Musik skrevet til lejligheden. Roadburn har som altid en masse unikke oplevelser i ærmet, og vi giver dig her et udpluk af de mest spændende koncerter, vi har i vente.