Inden High On Fire fejrede deres 20 års jubilæum på Pumpehuset fik vi os en eksklusiv snak med trommeslager Des Kensel om karrieren, de store højdepunkter og ikke mindst det seneste album, 'Electric Messiah'.
Med et 35-årsjubilæum i ærmet blev der gravet dybt i godteposen, og Voivod viste sig endnu en gang som en uudtømmelig enhed af overskud og spilleglæde på en alt for tyndt befolket søndag aften.
En snert af autopilot trækker ned i regnskabet på High on Fires ottende opus, der på trods af massive riffs og potente moshere galore kun momentvis tilnærmer sig fordums storhed.
Blot halvandet år efter 'Domus Mysterium' er Slægt klar med deres tredje udspil, og den i mellemtiden opnåede liverutine smitter kraftigt af på 'The Wheel', der både komprimerer og bygger videre på alt det, vi elskede ved forgængeren.
Kreativiteten står i fuldt flor på Voivods nye opus. Teksterne er et skævt take på menneskehedens forfald, mens den musikalske palet er mere ambitiøs og vidtfavnende, end vi har hørt fra Voivod længe.
Necrowretch leverede torsdagens mest solide indslag med rå attitude, overlegent samspil og en zombie på overarbejde.
Seks timers død er en stor mundfuld, men de fleste af bandene slap helskindede gennem førstedagen på den genopstandne dødsfest, hvor Necrowretch var dagens ufravigelige højdepunkt.
Der blev gravet godt ned i gemmerne, og med en påfaldende stærk lyd og Nick Mason i smitsomt højt humør var mandagskoncerten en storladen og syrevædet totimers tidsrejse gennem Pink Floyd-legendens gryende år.
Devilution blev inviteret i Ballade Studios til præ-lyttesession på 'The Wheel', det seneste album fra Slægt – en både stramt organiseret og ambitiøs efterfølger til sidste års skamroste 'Domus Mysterium'.
Bloodbath og Solstafir rundede af på sublim vis, og Sibiir supplerede med dagens store overraskelse. Endnu et fantastisk år på Summer Breeze, hvor den sorte skole imponerede mest.
Alcest fik lagt et smukt punktum for en fredag, der kom alt for sent i gang, men som dog bød på gode norske indslag fra Vreid og evigt slagstærke Satyricon.
Årets mest hæsblæsende dagsprogram på Summer Breeze, hvor Behemoth og Heilung var dagens store højdepunkter og Orden Ogan og Stillbirth de uventede overraskelser.
Førstedagen var af den mindre forløsende karakter, hvor de fleste bands lød, som om de bare var endnu en dag på kontoret. En dag, hvor publikum til Kataklysm var det mest memorable – udover lejren.
En times gåsehudsfremkaldende føle-metal var lige, hvad de sortklædte horder søgte sent fredag aften. Alcest leverede varen med blot få kantede afbræk fra deres velkendte højstemte elegance.
Stjernehimlen lagde sit blålige skær over T-Stage på sidstedagen af Summer Breeze, og Sólstafir supplerede settingen med ambiens og bravour i sublimt afstemte mængder.
Paradise Lost lod sig ofre for rummeligheden i en times blandede bolsjer fra de sidste 23 år og nåede, på trods af tusmørket og den åbne stjernehimmel, aldrig over det middelmådige.
To uger efter Wacken stod Nergal & co klar til mere sublim satandyrkelse på lillebror-festivalen Summer Breeze. Gamle skeletter blev hevet ud af skabet, og råddenskaben ulmede.
Summer Breeze hylder diversiteten i metalverdenen år efter år, og det afspejler sig også i deltagernes spraglende påklædning. Vi bringer her nogle af festivalens mest underholdende outfits.
The Night Flight Orchestras hyldest til 80'ernes AOR-scene blev tilføjet et ekstra skud tung spade for at tilpasse sig metallen på Summer Breeze. Det havde de nu ikke behøvet.
Turen går til Dinkelsbühl om et par uger, og inden bussen kører, giver vi jer her en lille indføring i årets prangende lineup fra stort til småt.