Endelig! Langt om længe kom Illdisposed til Copenhell. Det er det eneste rigtige, og selvfølgelig skal Danmark repræsenteres ved overlegen brutalitet
HateSphere vandt over regntruslerne og festede med et energisk publikum.
Malrun kastede sig hovedkulds og overbevisende ud i en regulær magtdemonstration, der absolut ikke passede til scenestørrelse og spilletidspunkt.
Med slagkraft fra Thors hammer og sikkert sejl holdt Amon Amarth kursen i vikingeskibet på en rute, der bød på øjeblikke af mytologisk magi.
Alestorm kom, så, plyndrede, kølhalede skeptikerne - og sejrede, da de stolte skotter kastede anker ved Hades-scenen.
Tristania besidder ikke helt længere fortidens glans. Men 'Darkest Whit'e er dog ikke uden en vis melankolsk skønhed.
Der er masser af livsbekræftende tegn at spore, når de finske opkomlinge favner deres dæmoner på 10 melodiske sange med en gennemført lydside som optimal ramme for raseriet.
Devilutions stolte Dragejæger beretter denne gang fra den italienske halvø, hvor Kaledon udfordrer et lokalt monster.
Entrails var ungt med de unge, dengang Entombed/Nihilist satte Sverige på verdenskortet for kvalitetsdødsmetal, men fik ikke udgivet noget før en genfødsel i 2008. Det 3. album er ude nu.
'Okkult' bringer Atrocity tilbage til dødsmetallen, og albummet er første udgivelse i en varslet trilogi, som bandet lover er bombastisk, brutal og mørk.
Det nye album med Delain er lidt af en narresut, da det alene indeholder to helt nye sange. Resten er dog ikke helt uinteressant.
'Doomain' har været ventetiden værd, for Memory Gardens femte album fænger både hvad angår riffs og stærke vokalmelodier på sange i grænselandet mellem klassisk heavy og klassisk doom.
'Cobblestone Street' er et voksent, modent og følsomt udspil fra den gamle hår-rocker Mike Tramp.
Whitesnakes 'Made In Japan' afrunder fint epoken med Doug Aldrich som leadguitarist, men tydeliggør også at der skal til at ske noget nyt, hvor David Coverdale slipper for at skrige sin fænomenale vokal endnu mere i stykker.
På bandets 3. album viser italienske Godyva særdeles sikre takter inden for gothic metal-genren - tilsat et ordentligt skud power og prog metal samt lidt pop.
Misery Index' live-udgivelse har visse mangler, men alligevel er energien så kompakt og in-your-face, at der alligevel er masser af fornøjelige afspilninger gemt i skiven.
Bag det ikke særligt opfindsomme bandnavn gemmer der sig et italiensk progmetal-band, der heldigvis er mere opfindsomme, når der komponeres musik, end når der vælges navn til bandet.
Suicidal Tendencies har de senere år spillet herligt levende live-shows, men netop det livlige element savnes på albummet, som virker lidt statisk og uden stålsat fokus.
Danske Empire Drowns har præsenteret endnu en smagsprøve på deres kunnen for verden. Trods gode intentioner forbliver den desværre på det jævne.
Mørket er lige ved at tage livet af 'Welcome Farewell' som rockudgivelse, men alligevel holder den vand på grund af de mange musikalske variationer, som ligger lige under overfladen.