På debutalbummet 'Driven' spiller Aventyr en omgang hard rock, som såmænd ikke er dårligere end så meget andet inde for samme genre, men til gengæld også er hørt langt bedre så mange gange før.
Godt 15 år efter grungebølgen for alvor lagde sig, udsendte den københavnske trio Dear Delusion i sidste uge debutpladen ’Imprisonment’, som kommer, ja, godt og vel 15 år for sent.
Navnet Heimdall giver ikke den store mening, men det italienske band har alligevel skabt en fornuftig omgang power metal.
Det kan godt være, at Hate ligger og svømmer rundt i en blodpøl af lemmer fra Behemoth og Vader, men det er så velskrevet og -spillet, at det fortjener alle dødsmetalsfans' opmærksomhed.
The Sword gik til stålet søndag aften i Lille Vega, og riffede sig igennem en 80 minutters intens opvisning i, hvordan metal skal eksekveres.
Snakecharmer med et par tidligere Whitesnake-folk forsøger at gøre klassisk Whitesnake kunsten efter. Det lykkes ikke helt. De helt gode sange og David Coverdales vokal mangler.
Franske Vera Cruz har skruet et album sammen, der er hamrende tight og hverken lyder tamt eller mekanisk af den grund.
Norske Audrey Horne kan trods en lidt sær lyd ved første lyt og et umanerligt grimt cover alligevel være pænt stolte af albummets fine række af catchy melodier med flere klare hits iblandt.
De svenske thrashere fra Massdistraction debuterer med en solid og svingende metal-lussing, der dog mister styrken undervejs.
Fotograf Henrik Reerslev dækkede lørdagens Mighty Fight Night for Devilution. Se har hvad han så både foran og bag scenen.
Italienske Infernal Poetry får noget godt ud af at blande dødsmetal og grind med lidt thrash i en solid lyd, der låner af moderne metal som Lamb of God.
Oslo Ess taber pusten imponerende og skamfuldt hurtigt, og groft sagt formår de at gå fra fantastiske til fesne på 2 minutter.
Nu på lørdag åbner Vega dørene for tredje omgang Mighty Fight Night. Vi varmer op til dysten, og giver dig også mulighed for at vinde 2x2 billetter.
Trelldoms anden skive ’Til Et Annet…’ er blevet genudgivet og tager én tilbage til dengang, black metal var seriøst, autentisk og ondt!
As I Lay Dyings 6. album udløser en fornemmelse af, at det ikke er en af de kommende store albumklassikere man lytter til.
Andet album fra Skálmöld er ude nu, og den rimeligt stærke sangskrivning bliver desværre ikke fuldt op af en helt matchende produktion, hvilket gør at albummet ikke peaker tilstrækkeligt.
Græske Satan’s Wrath hylder Satan og 80’er-thrash på deres debutskive, som enhver fan af blandingens elementer bør tjekke ud.
Nidingr fra Norge er heldigvis meget andet end blot en imponerende liste med diverse prominente norske black-grupper, når bandmedlemmernes andre meritter skrives på CV'et.
Danske Forcentury er ude med deres andet album, hvor der igen leveres power metal af den europæiske slags iblandet lidt progressive tendenser for den gode smags skyld. Der er dog visse smagsindtryk, som ikke falder helt heldigt ud.
Melodøden slog for alvor igennem i 1995/1996, og det var med At the Gates, In Flames og Dark Tranquillity i front. Metaldiktatoren kaster sig her over sidstnævnte bands andet album, der udkom i 1995.
