30 år efter begyndelsen fortsætter Godfleshs ikoniske trommemaskine med at vælte loftet ned over hovedet på lytteren. Duoens anden fuldlængde siden gendannelsen er vanedannende og tæt på at være en magtdemonstration.
Den store provokatør er tilbage i topform, og i Helsingør beviste den næsten 50-årige antikristne superstjerne, hvorfor han fortsat er aktuel.
Chelsea Wolfe tager endnu et skridt mod afgrunden på sit femte album, 'Hiss Spun', der kredser om et iboende mørke og genintroducerer velkendte støjelementer.
Dälek tænker stort uden at være prangende, slår hårdt tilsyneladende uden at anstrenge sig og disker let og elegant op med et af årets klart bedre udspil. Så' der hiphop og noise!
Reznor og Ross’ anden mere eller mindre uannoncerede ep emmer af gode numre. Overraskende nok er duoen bedst, når guitaren er pakket langt væk.
Author & Punishers koncert på Gloria var på én gang episk og brutal, men desværre også meget ensidig og langtrukken.
Hvordan holder man fast i den musikalske nerve og integritet, når man dybest set ikke har ændret hverken stil eller fremtoning de sidste 30 år?
The Interbeing vækkede det søvnige Copenhell-publikum, selvom de selv virkede lidt trætte.
Man skal aldrig stole på en junkie. Heller ikke på Al Jourgensen, men så kan man lade sig positivt overraske over, hvor solidt et show han kan lave med Ministry.
På trods af indtil flere afskedsturnéer i ærmet er Al Jourgensen & co. fortsat en ukuelig energibombe af dimensioner.
Til trods for at The Interbeing har det med at låne af egne ideer, er kvintettens opfølger til 2011-debuten ‘Edge of the Obscure’ rig på gode numre og potentiale.
Nåede du ikke i biografen for at se 'Rammstein: Paris'? Frygt ej! I samarbejde med Universal Music Danmark udlodder vi 5x DVD+2CD-udgaver af filmen.
'Rammstein: Paris' er et sandt cinematisk mesterværk, der formår at få de tyske industrialmetalleres sande jeg frem – ikke at andet kunne forventes, når Jonas Åkerlund står bag projektet.
Atticus Ross og Trent Reznor udgiver for første gang officielt materiale som en duo. En ep, der overordnet har et spændende udtryk, men musikalsk peger i mange forskellige retninger.
De britiske industrial-rockere Killing Joke er lige dele frenetiske paranoikere, højtravende idealister og bagmænd bag utallige undergrundsklassikere. Og på samme måde er forsanger Jaz Coleman på én og samme tid idealist, rasende og en charmerende verdensmand. Devilution mødte manden, der både er en del af denne jordiske verden og indtil flere andre.
Til trods for nedslidte udsving kom, så og sejrede Killing Joke, da de i sidste uge lagde vejen forbi Pumpehuset, hvor de endelig gav den danske klubkoncert, alle rød-hvide sortseere havde ventet på.
Mark Kozelek og Justin Broadrick var i fælles storform, da de mandag aften gav en små tre timer lang koncert for et lille publikum i store rammer. Det måtte gerne have været tungere, men ugen kunne næppe have startet bedre.
Peter Tägtgren hygger sig med Pain på 'Coming Home'. Det er stadig fængende popmetal, men teksterne er noget rod og bærer præg af projektet med Rammsteins Till Lindemann.
Fear Factory rådede torsdag aften bod på fadæsen tilbage i Amager Bio og antændte Bombehuset – dog uden at få det hele til at eksplodere.
Det svenske enmandsband Terra Tenebrosa åbner døren til et sort vanvid, hvor uoverskueligheden og mondæniteten er det egentligt skrækindjagende.