Der skulle en ordentlig nedtur til, før amerikanske Daniel Graves indså, at han ikke nødvendigvis var the shit inden for industrial – og at det krævede stort fokus og udvikling at udleve sit livs drøm. 

Master Boot Records tredje udgivelse i 2020 er et metallisk industrial synthwave inferno, der lykkes med utroligt meget, men også bare er for meget i længden.

Ghostemane gør, hvad han vil. Kombinerer tidens trend med den tungeste og mest ubehagelige industrial, som var det 1994. ’Anti-Icon’ er på én gang fremadskuende og en hyldest til fortiden.

Det er svært at forestille sig en ny Static-X udgivelse, havde Wayne Richard Wells stadig levet. Men hvor er ‘Project Regeneration Volume 1’ da bare en smart og tilsyneladende veleksekveret ide.

Fear Factorys 'Demanufacture' ændrede i 1995 på godt og ondt det metalliske landskab i overgangen til det nye årtusinde. Hybridmetallens vigtigste plade fylder 25 i år, og vi dykker ned i en verden, hvor groove, keyboards og rigelig rumklang skabte nye tendenser i metallen.

I denne coronaramte tid har vi lånt skyggernes kniv og sendt en skribent til et fjerntliggende steampunk-univers for at tage temperaturen på koncertkulturen der.

Opvarmningen var overvældende, hovednavnet fulgte trop. En aften i industrialens vold i Aarhus beviste, at servering og setup kan betyde alt for, om en koncert trænger ind under huden på én.

Ministry bød på en aparte aften, hvor første halvdel var præk og politisk oprør, inden der blev tonset stilskabende hits i hovedet på publikum for at redde festen hjem.

Rammstein sendte tordenbrag over Østerbro og triumferede gennem to timer i Parken med overjordisk og underholdende pondus.

Pladen, der reddede Rob Zombies karriere, nåede vi ikke omkring, da den udkom første gang. Derfor byder vi på en forsinket vurdering af ’The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser’.

Efter ti års tavshed er tyskerne tilbage med en plade, der starter ganske hæderligt, men ender så tamt og kedeligt, at de fleste af numrene formentlig aldrig bliver luftet live, men går direkte i glemmebogen.

Alexis F. Marshalls kakafoniske vildskab dominerede seancen, da Daughters inviterede os på et totalteater af en anden verden som start på sidstedagen af Roadburn 2019.

Band-pakken bestående af Lingua Ignota og Author & Punisher var formentlig RMF’s mest modige booking i år. Mens førstnævnte brillerede ved sin fremmedgjorte særhed, nøjedes sidstnævnte med at brillere.

Author & Punisher blander succesfuldt og kompromisløst elektronisk og industrial med doom metal og opnår noget særligt , selvom der er nogle enkelte skønhedsfejl

De gale pessimister fra Birmingham overfaldt festivalpublikummet med deres dødsindustrielle lydkaos til en koncert, der understregede, at bandet er lige så vanvittigt dygtige, som de er vanvittige.

Godflesh var præcis lige så kompromisløse, som man havde turdet håbe. Og selv det publikum, der havde ventet 17 år på at se briterne siden deres sidste besøg i Danmark, kan ikke være gået skuffede hjem.

53 år ingen alder. Det beviste Trent Reznor i front for Nine Inch Nails sent på Roskildes åbningsdag.

Nine Inch Nails afslutter ep-trilogien, med en ep (eller et album?), der mest af alt minder om en individuel ide, der er kørt af sporet.

Det er alt for længe siden, Godflesh var i Danmark. Heldigvis var de i år på Roadburn Festival for tredje gang, hvor de gav en koncert, der sad midt i det helt tunge skab.

Det var en konfrontation af de tungere og heftigere, man fik, da gendannede Zonal søndag aften leverede den bedste koncert på årets Roadburn Festival. For satan, hvor var det tungt!