I denne coronaramte tid har vi lånt skyggernes kniv og sendt en skribent til et fjerntliggende steampunk-univers for at tage temperaturen på koncertkulturen der.
Opvarmningen var overvældende, hovednavnet fulgte trop. En aften i industrialens vold i Aarhus beviste, at servering og setup kan betyde alt for, om en koncert trænger ind under huden på én.
Ministry bød på en aparte aften, hvor første halvdel var præk og politisk oprør, inden der blev tonset stilskabende hits i hovedet på publikum for at redde festen hjem.
Rammstein sendte tordenbrag over Østerbro og triumferede gennem to timer i Parken med overjordisk og underholdende pondus.
Pladen, der reddede Rob Zombies karriere, nåede vi ikke omkring, da den udkom første gang. Derfor byder vi på en forsinket vurdering af ’The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser’.
Efter ti års tavshed er tyskerne tilbage med en plade, der starter ganske hæderligt, men ender så tamt og kedeligt, at de fleste af numrene formentlig aldrig bliver luftet live, men går direkte i glemmebogen.
Alexis F. Marshalls kakafoniske vildskab dominerede seancen, da Daughters inviterede os på et totalteater af en anden verden som start på sidstedagen af Roadburn 2019.
Band-pakken bestående af Lingua Ignota og Author & Punisher var formentlig RMF’s mest modige booking i år. Mens førstnævnte brillerede ved sin fremmedgjorte særhed, nøjedes sidstnævnte med at brillere.
Author & Punisher blander succesfuldt og kompromisløst elektronisk og industrial med doom metal og opnår noget særligt , selvom der er nogle enkelte skønhedsfejl
De gale pessimister fra Birmingham overfaldt festivalpublikummet med deres dødsindustrielle lydkaos til en koncert, der understregede, at bandet er lige så vanvittigt dygtige, som de er vanvittige.
Godflesh var præcis lige så kompromisløse, som man havde turdet håbe. Og selv det publikum, der havde ventet 17 år på at se briterne siden deres sidste besøg i Danmark, kan ikke være gået skuffede hjem.
53 år ingen alder. Det beviste Trent Reznor i front for Nine Inch Nails sent på Roskildes åbningsdag.
Nine Inch Nails afslutter ep-trilogien, med en ep (eller et album?), der mest af alt minder om en individuel ide, der er kørt af sporet.
Det er alt for længe siden, Godflesh var i Danmark. Heldigvis var de i år på Roadburn Festival for tredje gang, hvor de gav en koncert, der sad midt i det helt tunge skab.
Det var en konfrontation af de tungere og heftigere, man fik, da gendannede Zonal søndag aften leverede den bedste koncert på årets Roadburn Festival. For satan, hvor var det tungt!
'AmeriKKKant' lyder betryggende meget som det glemte album mellem 'Psalm 69' og 'Filth Pig'. Sigtekornet er rettet mod Det Hvide Hus og neonazisterne, og vreden antager en hypnotisk tungere form, end Ministry har budt os i årevis.
30 år efter begyndelsen fortsætter Godfleshs ikoniske trommemaskine med at vælte loftet ned over hovedet på lytteren. Duoens anden fuldlængde siden gendannelsen er vanedannende og tæt på at være en magtdemonstration.
Den store provokatør er tilbage i topform, og i Helsingør beviste den næsten 50-årige antikristne superstjerne, hvorfor han fortsat er aktuel.
Chelsea Wolfe tager endnu et skridt mod afgrunden på sit femte album, 'Hiss Spun', der kredser om et iboende mørke og genintroducerer velkendte støjelementer.
Dälek tænker stort uden at være prangende, slår hårdt tilsyneladende uden at anstrenge sig og disker let og elegant op med et af årets klart bedre udspil. Så' der hiphop og noise!
