Syv nye navne på Copenhell. Det er de største af de nyere og de mest vedholdende af de ældre, Copenhell føjer til plakaten for sommerens festival.
Flere generationers metalhistorie er repræsenteret blandt de første navne, der i dag offentliggøres til den festival, der samler det hele sammen over tre dage på Refshaleøen: Copenhell 2018.
For trofaste læsere af Devilution kan det ikke komme som en overraskelse, at ORM er booket til Copenhell 2018. Vi fangede guitarist Simon Sonne Andersen til en kort snak om, hvad vi kan vente os af deres koncert.
Sommeren kan synes langt væk, men vi ser allerede nu frem til næste års Copenhell. Festivaler i vores nabolande er begyndt at offentliggøre navne, og det fik os til at spekulere: Hvem mon spiller på Copenhell i 2018?
En julefrokost på selveste Oslobåden med Jubii i 2000 betød, at et par metalhoveder mødtes, og grundlaget for JubiiRock blev lagt. Endda til tonerne af en koncert med Shu-Bi-Dua. Det udviklede sig siden til HeavyJam og videre til Devilution. Copenhell Metal Cruise giver fem gode grunde til at sejle til Oslo og retur.
Der er heldigvis masser at være sur over på Copenhell: fra Trump over ølpriser til forkert metal. Og så er der den stadfæstet rigtige metal, som veteranerne står for.
Til trods for det lidt tynde aftenprogram om fredagen var der dog adskillige highlights at komme efter. Candlemass og Batushka indtager den sikre tete, og vor udsendte medarbejders fravær til Slægt begrædes.
Sidste dag af Copenhell var i høj grad dedikeret til danske metalband, både af den lidt ældre og lidt nyere skole. Lørdag bød imidlertid også på nogle af de hovednavne, festivalen strengt taget ikke havde behøvet.
Hvis Copenhells vokseværk er på bekostning af udgangspunktet som metalfestival, og programmet udgøres af for lidt ekstremmetal og for meget blød rock og hovednavne, der tiltrækker det forkerte segment, så står vi tilbage med en succes for alle andre end de danske metalfans.
Red Warszawa lukkede traditionen tro Copenhell på den allermest tumpede, bøvede og underholdende måde med afslutningskoncerten på Hades. Men selv træfsikre hits og små overraskelser kan ikke dække over både bandets midtvejskrise og festivalens identitetskrise.
Retro-rocken blev lagt på hylden, og drømmen om en tilbagevenden til det gamle Opeth fik lov at leve videre.
Veteranerne fra Bolt Thrower og Benediction holder stadig dødsfanen højt i Memoriam, der stod for næsten en times tung dødsmetal på festivalen lørdag aften. Og så fik de endda selskab af en tidligere growler i de to legendariske bands.
Lige så fortryllende Myrkur er på plade, lige så forbandet synes hun at være live, hvor danskeren altid fumler rundt med udstyret.
Tysklands Powerwolf havde hverken materiale eller publikum til starte den store power metal-fest sent fredag.
Uden decideret at fejle ramte Europe ved siden af og scorede først den store gevinst fra publikum til allersidst.
For tredje gang på fire år var Carcass forbi en dansk festival. Og briterne gjorde, som de plejer: forvandlede Copenhell til en musikalsk slagtebænk.
Devildriver stod for Copenhells første hårde metalkoncert og gav en gedigen lektion i nu metal, men elendig lyd lagde desværre en dæmper på oplevelsen.
Batushkas første besøg i Danmark var en succes – og en tiltrængt koncert, der sikrede Copenhell noget af den manglende anerkendelse i metalundergrunden.
Årets hovednavne som Slayer og Five Finger Death Punch skuffede ikke, men Copenhells højdepunkter kom fra de mindre navne. Vi giver et bud på de fem fedeste koncerter!
Med urokkelig selvtillid og foden på monitoren gav Slægt en triumf af en koncert tidligt fredag eftermiddag på Pandæmonium-scenen. Det var tiltrængt for både band, festival og publikum, der oven på en sløv torsdag fik metallen tilbage til festivalen i bedste stil.