Imens store dele af den danske metallytterskare befandt sig i Tyskland til en vis festival, festede nogle ganske unge og lovende bands på KB18, hvor svenske Vildhjarta var hovednavnet.
Megadeth ville virkelig Wacken og vandt en vigtig sejr lørdag aften
Mægtige Matt Pike og High on Fire gav Kødbyen en lektion i beskidt buldrende sludge metal.
Volbeat skabte den store, folkelige fest på Refshaleøen, men det var gæsterne, der i sidste ende gav showet merværdi.
Rygtet lød, at Skid Row spillede en god koncert i Danmark sidste år. Rygtet talte åbenbart sandt. Skid Row overraskede positivt og tog en lille skare af publikummer med på en opløftende tur ned af mindernes vej.
Ingen tvivl om at Behemoth er blandt eliten af nutidens metalbands. Polakkerne ligner dog et band, der trænger til bare at hvile på tronen for en stund og sætte turnétempoet ned. Gejsten er afløst af rutinen, og det prægede koncerten på Wacken, der heller ikke skulle have været i dagslys.
Faster, louder, harder! Accept var i topform på den hjemlige metalfestival, hvor kun et par fejlnumre få gange tog pusten ud ad en bragende god og nostalgisk koncert.
Kreator imponerede på samme solide vis som på sidste års Roskilde Festival. Men fortiden er en anelse savnet i sætlisten, der har en tand for meget fokus på nyere materiale.
Children of Bodom spillede en overlegen koncert, der på stribe bestod af sprudlende fremførte hits. Et besynderligt optrin i showets slutning gjorde dog, at finnerne aldrig opnåede den helt store triumf.
Modsat koncerten sidste år på Wacken var Lemmy denne gang i stand til at gennemføre hele showet. Men den 68-årige, legendariske frontmand er i så dårlig tilstand, at det er en sørgelig fornøjelse at være vidne til.
Intet lader til at kunne sende Slayer ud af kurs. Med klassikere på stribe satte thrash-ikonerne en regulær metalstorm i gang, der blæste publikum omkuld. Ens krop imploderede nærmest!
King Diamonds koncert på Wacken var den største og vigtigste i danskerens karriere. Et dårligt stemmebånd lagde dog en dæmper på oplevelsen, der aldrig blev mindeværdig. Men legendens teatralske show var som altid visuelt imponerende.
Musikken gik langsomt, men tiden hurtigt under det udmærkede show fra de amerikanske mørkemænd i A Pale Horse Named Death.
Nedbør var der ikke meget af på årets Wacken-festival, men en flok skøre tyskere sørgede for alligevel for sne foruden smil og sær grind under teltdugen.
Der var klassisk gensyn med Hammerfalls debut-album, men selvom sangene var lette at synge med på, så virkede bandet skarpere under de nyere sange til sidst i sættet.
Emperor gik linen ud, da de fejrede genren, vi kender som black metal. Debutpladen blev spillet, og så lukkede de flot med et cover af Bathory. Old school!
Devin Townsend var i topform, da han spredte sit budskab om kærlighed på Wacken, hvor det blev til gruppeknus, fællessang og vanlig selvudslettende humor.
Den nye frontkvinde i Arch Enemy havde fødselsdag fredag, hvorefter bandet spillede på Wacken om lørdagen. Hun blev både fejret og accepteret.
Carcass spillede solen ned fredag aften på Wacken og efterlod et publikum rørt til tårer, men udnyttede ikke deres spilletid optimalt.
Hellyeahs sydstatsrock var tungt i røven, malplaceret og kunstnerisk kun lidt bedre end Mambo Kurt, men de har en trommeslager, vi alle kender.