Pladeanmeldelser
Black metal-bands i verdens lande: Foren jer mod keyboardets svøbe!
Vi overså dette album i 2022, så det må der rettes op på nu, for den københavnske pop/skate-punk-trio Forever Unclean har fortjent mere opmærksomhed.
Hvad sker der, når en etableret musiker mister virkelighedsfornemmelsen helt? 'A Narrative Soundscape' giver svaret.
Dungeon synth, krautrock, ambient og analoge synthesizere er (også) hovedingredienserne på Den sorte døds femte album. Øjeblikke af stor skønhed og isnende kulde er resultatet.
Tre pakker cigaretter, en Vespa – og rigeligt med væske til turen.
Vi befinder os netop nu i den mørke tid. En tid der lægger op til refleksion over det gamle – og samtidig indeholder starten på et lyst kommende.
Philadelphiapunkere blander lige dele hardcore, hiphop og ravende raseri på højprofileret smadderplade.
Obituarys seneste plade hedder ’Dying of Everything’, og bandet lyder som de plejer. Det eneste, man risikerer, er at dø af kedsomhed i pladens anden halvdel.
Nordjysk screamotrio indtager scenen med overbevisende debut
De ukrainske black metal-eksperimentalister har denne gang ladet sig betage af Siddhartas klassiske lidelsesberetning, akkompagneret af saxofoner og blastbeats.
Halvt klamt, halvt debilt. Så nemt kan Nickelbacks tiende album opsummeres.
Der er meget godt at sige om Elders sjette plade, men den er slet ikke så interessant som den prøver at være.
Olmt, arrigt, brutalt. Melodisk, atmofærisk, storladent. Strychnos albumdebuterer noget så eftertrykkeligt efter femogtyve års eksistens.
Dødsmetal med dansk vokal er omdrejningspunktet for Kampvogns debutplade, der handler om rædslerne under 1. verdenskrig.
Med inspiration fra Tvivler, Ulver og Napalm Death sparker Syl døren ind til de svære samtaler på den pessimistiske post-punk-plade ‘alt godt’.
Chrome Ghosts ‘House of Falling Ash’ er en ambitiøs anretning og delikat minimalisme er sat til bords over for voldsom aggression – perfekt til metalliske vintersind.
Udånde krænger bogstavelig talt sjælen ud på 'Slow Death – A Celebration of Self-Hatred', der er et studie i vellydende, atmosfærisk black metal.
Det nye album fra In the Woods... er pæn, strømlinet progressiv metal og har absolut intet tilfælles med det, In the Woods... var engang og burde være blevet ved med at være.
Indimellem falder du over et stykke musik med en stemning, som får dig til at standse op. Som bevæger man sig fra et hverdagssoundtrack som baggrundslyd – til fokus, interesse og spidsede ører. Danefaes debut er den slags.