Pladeanmeldelser
Der skydes i mange retningere på ’A Stranger to You’, men det lykkes Loathe at samle størstedelen af ideerne på en bund af stærk sangskrivning.
Senfirsernes metalgalde er tilbage på menuen, og Äxe serverer den rå, rodet og med så meget fart, at du næppe når at tygge.
Kopimaskinen kører på fuld blæs, og Electric Callboy har efterladt al selvkritik det samme sted som den gode sangskrivning.
Man forbinder nok ikke lige umiddelbart Costa Rica med progressiv metal. Ikke desto mindre slipper Fractal Sun rigtig fint afsted med bandets andet album.
På ‘End Whispers’ kommer verdens ende som en hæs hvisken fra de døde, mens mennesket fortsætter sin begravelsesmarch i den tro, at det stadig er på vej fremad.
Indsmurt i mine fjenders blod stirrer jeg mod uendeligheden, mens jeg skriver disse ord. Jeg har indset, at menneskeheden er et ubetydeligt fnug i sammenligning med de kosmiske rædslers vælde.
'The Arsonist' favner både det underspillede og det eksplosive i en stemningsmættet plade, der brænder langsomt – og længe.
Autotune, prog-rock og kunstig intelligens præger Avenged Sevenfolds nye EP, der fortsætter med at udfordre både lytteren og forestillingen om, hvad bandet skal være.
Black Sites beviser med deres nyeste album, at der bestemt også kommer noget godt ud af USA i 2026.
Nordjyske Speedslut indfrier forventningerne med en hæsblæsende plade, der er en klar kandidat til årets bedste danske debutudgivelse.
Der var prominente folk på scenen, da danske Unavailing Void gav kort debutkoncert til Metal Magic med tung, groovy metal.
Rumrejser, stadionrock og genfundet kreativitet. 'The Wow! Signal' viser et Muse, der igen har mere på hjerte end ren volumen og bombastisk attitude.
Genudgivelsen af Iced Earth-grundlægger Jon Schaffers paranoide og konspiratoriske soloprojekt er musikalsk uinteressant. Men som indblik i forstadierne til trumpismen, er det et interessant dokument.
Doom-heltene Warning lykkes med det umulige efter tyve års albumpause: at skabe samme følelsesmæssige intensitet som for tyve år siden.
Copenhells store jubilæumsshow var en ujævn størrelse, som både fremkaldte jubel og lede, så her følger 11 minianmeldelser, idet en samlet dom nærmest er meningsløs.
Denver-doomerne i Khemmis har skåret både lyd og længde på sangene lidt til på et album, der er fermt og let at gå til, men måske kunne have brugt et ekstra drys stærke vokalmelodier.
Med veteraner fra King Diamonds klassiske line-up og en formidabel Nils K. Rue i front leverer Lex Legion horror metal med både arv og egen identitet.
Siiickbrain rammer et kreativt højdepunkt på 'Houndstooth', hvor genregrænser udviskes til fordel for et mørkt, dragende og overraskende sammenhængende lydunivers.
"Alt i alt ville jeg hellere høre ‘Timewave Zero’. Det er muligvis en lidt hård dom over Blood Incantations seneste udgivelse, men der er en grund til den.