Dawn of Demise er ikke længere så ofte i Aalborg, men band og publikum havde ikke glemt hvordan man fester, og Blood Eagle var perfekt opvarmning til fredagsbal.
Et metalarrangement med tre bands, hvor ingen havde en trommeslager. Aon, Necrosis og Septic Congestion hyldede de digitale muligheder og publikum fik sig en anderledes og musikalsk brutal oplevelse
Cryptopsy tog tidsrejsen til 90'erne med en kavalkade af klassikere fra 'None so Vile', mens Gloryhole Guillotine og Ingested tilføjede yderligere slagkraft en torsdag aften på Stengade.
Dødsmetallen blev taget under kærlig hånd både inde og ude, da to danske og to finske bands gav hver sit bud på, hvordan den slags spilles i Byhaven og Pumpehuset fredag aften.
I Am Morbid kom, så og gjorde lige præcis, hvad man havde forventet. Hvilket var ligeså befriende rart, som det plejer. Vital Remains var aftenens positive overraskelse og gjorde det langt bedre, end man havde håbet på.
En multinational metalaften i Aarhus bød på både skidt og kanel, inden græske Septicflesh slutteligt satte sagerne i system.
Suffocation er dødsmetal uden de store udsving. Lørdag aften var de hovednavn på Royal Metal Fest 2019 og gav en af deres bedre koncerter i Danmark.
Med smittende spilleglæde og medrivende musik leverede Asphyx den med flere længder bedste koncert på Royal Metal Fest 2019.
God Dethroned serverede dødsmetal og nihilisme i afmålte doser, og publikum på Royal Metal Fest 2019 tog pænt imod det, de fik fra Holland.
Fortidens milepæle falmede i nostalgiens tåger, og Incantations rådne død kørte på autopilot i en time, som vi egentlig gerne vil have tilbage igen.
25 år siden debutpladen 'Dorval' er danske Detest endelig tilbage med nyt materiale, der absolut har været ventetiden værd.
Der bliver gået til stålet, når Suffering Hour angriber dødsmetallen i progressivt langtidsformat på ’Dwell’, en ep bestående af ét nummer på 18 minutter. Det er vellykket og sine steder decideret catchy.
Allstar-trioen Vltimas holder det enkelt, brutalt og suverænt på den dødsmetalliske debut, som byder på velskrevne sange og sublim produktion fra start til slut.
Hatesphere rullede sig ud med en god og varieret koncert, som viste et band, der stadig leverer fuldt ud, selv efter et tocifret antal plader.
Misery Index har stadigt rigeligt med brutalitet, politiske paroler og lyttevenlige ørehængere i sig på deres første plade i fem år.
Dødsmetal med glimt i øjet og nostalgifaktoren på max var hvad Thorium smed i puljen som afslutning på en god aften på Amager.
Unleashed buldrer med vanlig svensk dødsmetal på deres nye plade og forsøger i samme ombæring at jagte kristendommen ud af Jerusalem. Det er ikke nyskabende.
Sulphur Aeon har sat gang i et større puslespil af kosmisk kaos, men formår med melodisk finesse at binde elementerne sammen til endnu et formidabelt og særdeles medrivende, Lovecraft-dyrkende album.
Cattle Decapitation holder liv i bandet ved at udsende en masse materiale, der hidtil har været gemt eller glemt i bandets arkiver og på b-sider. Det er godt.
Hypocrisy og Kataklysm var et fint match i Pumpehuset, selvom Hypocrisy vandt en del på nostalgi og en endelig-er-de-her-fornemmelse, mens Kataklysm er bundsolidt groove og smadder uden større overraskelser.