Amorphis holdt sig til det oldschool i et velspillet show, der i den grad kiggede tilbage i bagkataloget. Selvom magien fra dengang måske ikke helt kunne nås, så var det professionelt udført, stærkt og medrivende alligevel.

In Flames er sikkerheden selv. Ikke bare i musikalsk performance, men også for Wackens arrangører, der med bandet ved, at succesen er hjemme for festivalens kernepublikum. Showet var godt, men bandet kan levere magi, og det fik man ikke denne gang.

Dark Tranquillity åbnede Rock Stage som de første kl. 12, men udviste ingen træthed, og gjorde tværtimod starten på fredagen til en af de bedre.

Ghost Brigade holder stilen fra det forrige album, kommer uden om standardformatet og når at lave halvdelen af et godt album.

Melodøden synes ikke længere frisk på Mors Principium Ests nye album, der savner overraskelser og nytænkning frem for gentagelser. Selvom der faktisk er gode riffs og tillige sange.

Mens anmelderen undrede sig over et publikum, der sang højere med på numre fra 'Sounds Of A Playground Fading' end 'Colony', var der intet at sætte fingeren på ved aftenens show i Vega. In Flames ejer stedet – samt retten til ikke at favorisere fans af deres ældre materiale.

Efter 19 års dvale på pladefronten er At the Gates tilbage med deres velkendte og melodiøse lyd. Der er intet nyt under solen, men kvintetten har stadig sans for de gode kompositioner.

Folkmetallen er lagt på hylden til fordel for en tungere stil. Der klæder bandet, men behager måske ikke deres fanskare.

Anders Fridén forsøger at croone sig igennem In Flames nok svageste album, der mest af alt byder på fine melodier og meget lidt andet.

The Haunted er tilbage med et nyt line up, der inkluderer gamle kendinge fra fortiden. Det kan man høre. Selvom svenskerne brøler kompetent derudad, så lyder 'Exit Wounds' for det meste som et ekko af deres klassiker 'The Haunted Made Me Do It'.

Martyrdöd kalder sig selv for crustpunk, hvilket bestemt også anes i musikken, men der er så meget melodi og storhed i sangene, at en fan af svensk melodød bestemt også vil kunne fornøjes af bandets nye skive 'Elddop'.

Eluveitie fra Schweiz er tilbage med endnu en omgang folk/death metal.

Children of Bodom spillede en overlegen koncert, der på stribe bestod af sprudlende fremførte hits. Et besynderligt optrin i showets slutning gjorde dog, at finnerne aldrig opnåede den helt store triumf.

Den nye frontkvinde i Arch Enemy havde fødselsdag fredag, hvorefter bandet spillede på Wacken om lørdagen. Hun blev både fejret og accepteret.

Carcass spillede solen ned fredag aften på Wacken og efterlod et publikum rørt til tårer, men udnyttede ikke deres spilletid optimalt.

Allegaeons tredje udspil er en bouillonterning af detaljer og store armbevægelser, der både kan tages i ét eller nydes i en opløst variant.

At løfte arven fra Angela Gossow på en scene er ikke nogen nem opgave. Alissa White-Gluz gjorde det dog ganske godt, og resten af Arch Enemy bakkede flot op.

Arch Enemy har skiftet forsanger, da den tidligere ikke længere gad. Nu introducerer de så den nye på 'War Eternal', der ikke byder på mange overraskelser.

‘Shadows Of The Dying Sun’ er stadig trofast mod Insomniums klassiske lyd, tekstunivers og artwork, men inkorporerer også de meget nødvendige nyere elementer.