The Vintage Caravan har potentialet til at komme frem i verden, men det bliver ikke med jævne ’Voyage’ som det afgørende gennembrud.
Københavnske Embracing Sickness viser med udgivelsen 'Smile', at de har en god forståelse for den valgte genre og har teknikken i orden, men savner selvstændig identitet og en mindre flad produktion.
Franske Solekahn er efter en pause på ni år tilbage med deres andet studiealbum, der indeholder en noget rodet og eksperimenterende form for dødsmetal.
Indiske Djinn and Miskatonic udfordrer sig selv med unødvendigt mange genre- og stemningsskift.
Hvis Avenged Sevenfold gav den samme gas på scenen, som deres idoler fra Metallica, Guns N' Roses og Iron Maiden gør, havde koncerten mandag aften været en god fest. Men sådan skulle det ikke blive. I stedet snorkede de fem arrogante musikere sig igennem en 100 minutters gabende kedelig oplevelse. Hvem der bare var blevet til Ugly Kid Joe!
Østrigske Belphegor gik planken ud med deres sataniske black metal, der lørdag aften på Aalborg Metal Festival dog blev lige lovlig karikeret.
Med amerikanske Incantation på plakaten fik vi serveret en gang dødsmetal på Studenterhuset, som man tilberedte den tilbage i 1992.
Hendrix' magiske musik løfter dokumentarfilmen 'Hear My Train a Comin'', som hans familie har produceret, hvilket desværre har resulteret i et ensidigt og meget positivt portræt, der undviger de dødlige omkostninger, arbejdspresset havde på den legendariske guitarist.
Dez Fafara og kompagni laver stadig musik til vrede teenagere, og ethvert håb om at det bliver bedre er for længst ude.
Pelican er et aparte amerikansk svar på islandske Sigur Rós, men uden dybden og den skærende melankoli.
Endnu en supergruppe er født. Denne gang med Slipknots trommeslager gennem snart 20 år, Joey Jordison, som skurken med planen.
Efter halvandet år er Soulfly allerede tilbage med et studiealbum: 'Savages'. Det kan desværre ikke måle sig med forgængerne. Så langt fra.
Sage's Ritual er en mindre vellykket dragejagt, som dog bør tilfredsstille elskere af guitarhelte.
Pearl Jams tiende studieplade er tæt på at være et overflødigt flødebolleudspil, men bandets genkendelige æggende signatur er alligevel nok til at gøre det i hvert fald en lille smule interessant.
James LaBrie er kendt som forsanger hos kongernes af den progressive metal, og bedømt på hans soloudgivelse, er det godt at han har fundet sin levevej i Dream Theater.
Man kan have hjertet nok så meget på rette sted, når man skaber et sideprojekt, der skal være en hyldest til klassisk metal, men det skal helst gøres mere interessant, end tilfældet er med Twilight of the Gods.
Children of Bodom går i selvsving på deres ottende udgivelse ved at lyde som en lunken kopi af sig selv, men de få stærke numre sikrer, at udgivelsen ikke er helt uden pondus.
Dødskrypten i Six Feet Under spillede, som de plejer på Godset i Kolding. De havde taget nogle kopibands og nogle bare bryster med for at pifte det lidt op.
Flittighed og gode melodier til trods har spanske Dark Moor ikke formået at skabe et vedkommende og potent værk.
Evnerne fejler intet i den tyrkiske trio Engulfed, men originaliteten halter i musikken.