Det er helt i orden at høre Hot Snakes igen, men man kan ikke lade være med at ønske, at de havde lavet en ny plade med Drive Like Jehu i stedet.
Hovednavnet Grave havde de helt gamle sange med på Viborg Metal Festival, men det var alligevel den danske undergrund, der løb med opmærksomheden.
På papiret bød Pumpehuset på et brag af en core-oplevelse. Virkeligheden viste sig at være en anden. Det kan endnu en gang konstateres, at tyskerne kan noget helt specelt, som resten af verden kan tage ved lære af.
Deströyer 666 er klar med en single, der viser, at bandet lever og stadig kan deres blanding af black metal og thrash. Godt håndværk uden at være prangende.
Man skal helt tilbage til 2015, før der sidst var nyt at spore på pladefronten for både Windhand og Satan’s Satyrs. Dette råder de bod på med en udmærket split-udgivelse, hvor ene side tager sig bedre ud end den anden.
Der er stjernestunder at finde på Judas Priests nye album: ’Firepower’ er en del bedre end normalen for album, som man kalder for ”det bedste siden [titlen på bandets sidste rigtige klassiker]”. Men der er for meget fyld.
Det er svært ikke at lade sig rive med af Honningbarnas ungdommelige energi og kåde liveshow. Men de moralske tømmermænd trænger sig på.
Der var IAmFire og Alkymist på 1000Fryd i Aalborg lørdag aften, men gratis fadøl og Final Hours releaseparty og koncert vandt publikums gunst på High Voltage.
Død og helvede, med alt hvad det indbefatter. Opskriften er fortsat den samme. Det smager bare lidt bedre end det plejer.
Turnstile er netop blevet annonceret som et af de mere utraditionelle navne til Copenhell. Men hvem var det lige, der bestilte en blanding af Snapcase og Animal Collective?
Det er hånden på sværdet og næven i vejret, når Visigoth spiller op til heltemetallisk dåd på ’Conqueror’s Oath’, men et brud på mytologien og en lettere uvarieret sangskrivning fører kun til en delvis sejr.
Marathon-koncert eller ej, så mestrede Toto kunsten at hvile i sig selv uden at forcere. En anelse for sikkert, men med nerven i behold.
Livløs’ debutplade har ambitioner på vegne af den melodiske dødsmetalgenre, der i den grad trænger til nyt blod. Ironisk nok giver Livløs liv til genren.
Det var lagt op til death metal-fest i Kolding, da Cannibal Corpse og The Black Dahlia Murder gav koncert på Godset. Det blev en ganske fin, om end ikke specielt overraskende oplevelse.
Saxon er klar med bandets 22. album. Saxon skuffer aldrig for alvor, og 'Thunderbolt' er da også en stabil udgivelse. Men heller ikke mere.
Den gamle fan af keltisk punk blev sendt i byen for at opleve den koncert, han i sin tid drømte om. Men selvom festen fortsætter, begynder den at blive lidt træt i det.
Legenderne i Cannibal Corpse har pondus og spiller udsolgte koncerter, men sammenlignet med aftenens andet hovednavn, The Black Dahlia Murder, fremstod de noget sløve i det.
Hvor lavt barren end er sat, var den vanlige kombo af stand-up, bare patter og glam metal en partystarter, der fik os alle til at glemme hverdagsræset for en stund.
Det er dumt og plat og lever højt på seksuelle antydninger og referencer til fordums storhed, når Turbonegro fejrer tyveåret for deres ubestridte mesterværk.
At komme til provinsen og spille metal for 30 mennesker er sådan noget, der giver unge bands hår på brystet.