Selvom karakteren måske betragtes som "jævn", så anbefaler vores skribent alligevel den ambitiøse udgivelse fra See the Sky, som byder på anderledes progressivitet.
Jason Newsted har haft gang i mange forskellige projekter siden sin exit fra Metallica i 2001. Nu udgiver han for første gang en ep i eget navn.
Power metallens ophavsmænd lader til at være løbet tør for gode sange og ideer, og 'Straight Out of Hell' er bortset fra enkelte lyspunkter en dårlig kopi af en stolt fortid.
Med dette lille tiendegangsjubilæum vil vi samtidig benytte lejligheden til at sætte en stopper for denne serie, idet vi naturligvis lover fortsat at dække alle væsentlige udgivelser fra vore sydlige naboer. Vi lukker og slukker med en stil, hvor vi i denne serie har været så ofte før. Alpha Tiger spiller tysk power metal, om end bandet dog blander en hel del traditionelt heavy metal i NWOBHM-stilen i deres musikunivers.
T. J. Cowgills (Book of Black Earth, ex-Teen Cthulhu og manden bag Actual Pain-tøjmærket (for de af Devilutions læsere, der går op i det)) fjollet navngivne soloprojekt udgiver sit tredje fuldlængdealbum. Det er en lettere stilforvirret omgang, der vinder ved flere gennemlytninger, og ender med at være en ganske vellykket omgang sortsynet, gotisk lo-fi americana/neofolk/country m.m., på trods af udsving i retning af det (frivilligt?) parodiske.
Nominon har med deres femte plade 'The Cleansing' udgivet en klassisk gang dødsmetal fra Sverige, som kunne have været udgivet i 1993, hvor bandet blev dannet.
As I Lay Dyings 6. album udløser en fornemmelse af, at det ikke er en af de kommende store albumklassikere man lytter til.
Andet album fra Skálmöld er ude nu, og den rimeligt stærke sangskrivning bliver desværre ikke fuldt op af en helt matchende produktion, hvilket gør at albummet ikke peaker tilstrækkeligt.
Med udgivelsen af 'Antennas To Hell' lukker Slipknot fint for kapitlet, der indeholdt bassist, sangskriver og grundlægger af bandet, nu afdøde Paul Gray.
Snot i det tilbagestrøgne hår, heavy metal blandet med rockabilly, sanger med punkattitude og Clash-agtig vokal og sangtitler som ’Kings of Rock’n’Roll’, ’Devil’s Dance’ og ’Run With the Devil (RWTD)’ – jamen det må da være ...
Danske Forcentury er ude med deres andet album, hvor der igen leveres power metal af den europæiske slags iblandet lidt progressive tendenser for den gode smags skyld. Der er dog visse smagsindtryk, som ikke falder helt heldigt ud.
På randen af Devilutions genremæssige interessesfære finder man Aoria, der kræver fordybelse for at få fuldt udbytte af den alternative, melankolske rock, som spænder over Anathema, Katatonia og Tool.
Er lidt nyt fra Porcupine Tree bedre end intet nyt? Ja og nej. Bandets seneste live-udspil, ’Octane Twisted’, synes mere at være en udgivelse til bandets eget, personlige mindealbum end til lytterens pladesamling.
Europe leverede en koncert på rutinen. Opvarmningen var dog god, og Europes forsanger Joey Tempest var en god showman, så de fremmødte fik en god oplevelse.
Rob Zombies nye remixalbum er en solid omgang tung electronica, men det tager omtrent en evighed om at blive sparket rigtigt i gang.
Stivbenede Skunk Anansie var længe om at komme i gang, men koncerten endte med at blive god.
Fullforce overrasker med en dejligt frisk og fremadbrusende omgang heavy metal.
Grundet redaktionens lidt for nære forhold til Electric Hellride, har vi i denne uge engageret en moderat erfaren rockskribent fra et større dagblad. Hans opgave er at dele øretæver ud.
AC/DC genudsender sidste års liveudgivelse 'Live At River Plate' på 2-cd og tredobbelt, rød vinyl. De når lige at melde sig ind i julehandlen. Snedigt.
Deftones' syvende album 'Koi No Yokan' er en stemningsfuld, men lidt flad tur i drømmeland.