Et afbudsramt Psyke Project og et Nachtmystium, der trak på deres mere oldschool-lyd i et kort, men fedt show, var hvad The Rock åbnede op for på marts måneds sidste dag.

Polske Vader "skråstreg" Peter leverede et show, der opfyldte kravene, men ikke overgik tidligere bedrifter på spillestedet The Rock.

Paul Di'Anno var mildt sagt ikke tilfreds med det beskedne fremmøde til hans koncert på The Rock søndag aften. Det gik ud over koncerten, hvor den tidligere Iron Maiden-frontmand undervejs angreb det stakkels publikum verbalt.

Lørdag aften på The ROCK havde de to lokale bands Forcentury og Iron Fire fundet metalfaklen frem og gjort klart til gedigen galoperende power metal.

The Rock stod for en god servering af den slags musik, som udført korrekt altid fungerer – Evile og Warbringer havde medbragt den fede thrash metal.

Torsdag aften bød The ROCK på tre gange powermetal i lidt forskellige udgaver.

Til trods for al den hype, der retfærdigt har været omkring Baroness det seneste stykke tid, leverede de en koncert, der ofte imponerede noget mere, end man egentlig havde turdet håbet på.

Kataklysm fik varmet godt og grundigt op under The Rock, så klippekælderen efterfølgende kunne koges ind til 100 % ægte, metal-fond.

Suicidal Angels og Belphegor var den udmærkede opvarmning for et lynende stærkt Kataklysm på The Rock.

Gothminister formåede faktisk at piske lidt liv i et fåtalligt og træt publikum en aften, hvor opvarmerne Magenta ikke nød samme succes som landsmændene i Trail of Tears.

Man måtte som publikum selv arbejde for at få ordentlig lyd ved at flytte sig fra en god plads foran Paradise Lost på scenen til en plads længere tilbage.

Heavyrock-scenens ukronede konge og pt. stærkeste sanger, Jørn Lande, triumferede sammen med sit velspillende band Jorn på The Rock.

Det gik forrygende hurtigt for hvidovrenske/skovlundske Manticora på The Rock - nok for hurtigt.

Absu bød op til fremragende metalmusik på The Rock, men igen var fremmødet begrænset.

Artillery med opvarmning fra et band, der trak Mercyful Fate numre og meget andet godt op af hatten, var en glimrende dobbelt historielektion.

Norske Blood Red Throne havde allieret sig med polske legekammerater, men der var ikke folk i hobevis til at beskue showet.

Han er en af scenens laveste rocksangere, men han er også en af de mest karismatiske og udstyret med en fremragende vokal, og så er har han sin helt egen måde at gøre tingene på. Manden er Keith Caputo.

Svenskerne leverede shows med klassiske underholdningstricks, mens østrigske Belphegor blot lod ekstrem sejhed styre showet