Max Cavalera og resten af Soulfly er ved at være en sammentømret enhed, og det kan høres på ’Ritual’, der er en af bandets bedre plader i nyere tid.
Det er indelukket sved og dunstig røg i en tyk og fortættet atmosfære, man mødes af på Kadavars ’Live in Copenhagen’, en dokumentation af bandets seneste koncert i Pumpehuset, der vellykket indfanger oplevelsen af at høre bandet live.
Behemoths 11. fuldlængdealbum er kærlighed ved første lyt, men ligesom ved enhver anden overfladisk forelskelse forsvinder magien hurtigt.
Terror vil smadre dig og tvære alle andre ud, og hvor er det dog betryggende, at de fortsætter med at have det sådan.
Doro har udgivet to album på samme dag. De rummer tilsammen dårligt nok nok hæderlige sange til et enkelt album.
Selvom Immortal har mistet et ikon og en forsanger og grundlægger, så tordner nordmændene videre og udgiver et stærkt og medrivende album i 'Northern Chaos Gods'.
Der er leget med progressiviteten hos de erfarne canadiere, der alligevel leverer velkendte blastbeats og hæsblæsende passager på et album, de selv betegner som begyndelsen på en ny æra.
Der er gået otte år siden 'Abrahadabra', og selvom 'Eonian' er vellydende, så er den desværre også kedelig og derfor ikke evigheden og ventetid værd.
De svenske stonere fra Graveyard lagde officielt bandet i graven i 2016, men gør nu overrraskende comeback med epen 'Peace' der, på trods af et nyt lineup, oser af bandets karakteristiske og psykedeliske 70'er-lyd.
Foran et lille men dedikeret publikum kom, så og sejerede Earthless i Pumpehuset. Det blev en af de aftener i rockens tegn, man godt kan blive helt høj på.
Romerrige-konceptbandet Ex Deo er en væsentlig bedre ide på papiret end i virkeligheden. Og RMF-folket lod sig ikke overbevise om det modsatte.
På deres 4. album udvider Earthless deres rockpalet ved nu også at inkludere vokal og kortere numre. Det slipper de flot af sted med.
Memoriams debut manglede i sin tid det sidste, før deres oldschool midttempo-dødsmetal for alvor kunne imponere.Det er desværre også tilfældet for opfølgeren, der allerede udkommer et år efter debuten.
'AmeriKKKant' lyder betryggende meget som det glemte album mellem 'Psalm 69' og 'Filth Pig'. Sigtekornet er rettet mod Det Hvide Hus og neonazisterne, og vreden antager en hypnotisk tungere form, end Ministry har budt os i årevis.
Therion har kreeret en metalopera. Den er desværre på én gang så trættende lang og så ordinær, at den efterlader lytteren i desperation efter at slippe væk fra det monstrøse og nærmest uendelige værk.
Guitarist Phil Campbell forsøger at holde liv i karrieren, efter at Motörhead er lagt i graven med Lemmys død. Det lykkes nogenlunde.
I frit fald fra fordums storhed piner Machine Head med ’Catharsis’ lytteren gennem 74 minutter med pinlig politisk korrekthed, pakket ind i bedaget groove- og nu-metal.
Venom Inc. bibringer ikke metallen meget nyt på bandets "første" album.
Pepper Keenan er tilbage i Corrosion of Conformity, der – på godt og ondt – lyder præcis, som man kunne forvente, 17 år efter denne besætning sidst udgav et album i fællesskab.
Kan der kommer for meget melodi i melodisk power metal? Ja. Det viser Beast in Black desværre på et alt for letmetallisk debutalbum.