Chilenske Capilla Ardiente medbragte karisma, helteattitude og episk doom i en fin aftapning til deres danske debutkoncert.
Tidlig fredag aften leverede Acid Witch en koncert, der var lige så fattig på god musik, som den var rig på påtaget undergrundsdedikation og langtrukne ligegyldigheder.
Tyske Mirror of Deception har været i gang knap 25 år, men er stadig relativt ukendte. Efter lørdagens præstation forstår man det egentlig godt.
Profetus leverede stillestående funeral doom sent lørdag i Dødsmaskinen. Fire slow motion-sange på en time. Men der manglede bund i lyden, og det var umuligt at leve sig ind i den stillestående seance midt i midnatsbrandertsummende Dødsmaskinen.
Lydproblemer og teknisk fnidder forhindrede San Franciscos Black Cobra i at sparke årets Heavy Days i Ungdomshuset ordentligt i gang. Faktisk var duoens koncert kun lige nøjagtigt tålelig.
Kaldet fra Dybet II fandt sted en passende iskold weekend i Ungdomshuset den 6. og 7. februar og leverede et par topkoncerter og en del middelmådige, hvor det især var grupper med relation til black metal, der imponerede.
Cianide var en glimrende oplevelse i god, massiv lyd, men til et fuldt 60 minutters sæt manglede der variation for at holde interessen blandt tilhørerne på højeste niveau.
Svenske Moondark gav deres første koncert i 21 år. Det kunne man ikke høre!
Unge norske Obliteration kombinerede det fremadskuende med det tilbageskuende i en ganske unik koncert på Kill-Town Death Fest.
Den schweiziske duo levede op til hypen lørdag på Kill-Town Death Fest.
The Body var ikke helt så ondskabsfulde i live-regi, som de er på plade, men imponerede alligevel med arrig musikalsk nysgerrighed samt en dyster vokal fra mørke kroge af eksistensen.
Skuffende koncert af de finske funeral doomere Skepticism, der både kæmpede mod træthed blandt festivalpublikummet og med fremførelsen.
Abysmal Grief leverede en stærk koncert, der tog publikum med på en dyster, okkult horrorrejse, hvor der aldrig manglede orgel eller gedigen doom.
Fredag eftermiddag leverede finske Oranssi Pazuzu en af festivalens bedste koncerter, der samtidig var så sadistisk høj, at band og lydmand skulle have haft lov til at tygge på hinandens ørepropper som straf.
På topprofessionel vis lukkede Windhand Heavy Days in Doom Town med en omgang melodiøs doom, der var så langtrukken og ufarlig, at koncerten virkede tung i røven.
Episk doom, twin leads, guitarposeringer... svenske Isole var heldigvis ikke bange for de smukke klichéer, da de åbnede Ungdomshusets store scene om lørdagen på Heavy Days in Doom Town.
Primordial-frontmands sideprojekt løftede sig ikke før til sidst.
Hypet amerikansk funeral doom var en lidt middelmådig affære fredag på Heavy Days in Doom Town.
Amerikanske Exhumed levede op til at være festivalens hovednavn og gav en gennemført koncert med motorsave og blod på scenen.
Svenskerne fra Tribulation fyrede en heftig koncert af lørdag midnat og efterlod ingen tvivl om kvaliteten i deres hårdtslående musik.