Man behøver ikke være gal for at nyde Whorses debutalbum, men måske det hjælper.
Det var en noget vandet skål suppe vi fik, hvilket Korter i Flog kun delvist selv var skyld i.
En træt anmelder, med meget lidt tilovers for punk, måtte bøje sig i støvet for en flok lortedrenge.
Det er lørdag, og du er pænt ramt af tre hårde festivaldage. Det er den perfekte anledning til at sænke de genrepuristiske parader og opleve musikalsk heaviness på mange forskellige måder.
Fredagen byder på både klassiske metaldyder og spændende afveje. Vi guider dig til lidt af hvert, uanset om du vil ind metallens hjerteland eller ud på parallelmusikalske friløbere.
Torsdagen byder på alt fra elektronisk screamo, industriel doom, doomet industrial, hidsig, glitchet grind, poppunk til dyster hiphop. Her er en guide til torsdagens tungeste indslag.
Onsdagens musikprogram afspejler fint Roskilde Festivals mangefacetterede program, og der er masser af gode koncertoplevelser at få inden for og i udkanten af metal og rock.
Dødedans til det endegyldigt er forbi. Dommedagsaustraliere skaber kompromisløs noise og post-industrial på hjemmegjorte instrumenter.
Med en fint sammenflettet blanding af død, doom, black, sludge og hardcore, så man ved, at det er grundigt post-alting, imponerer briter på deres andet album.
Hovedstaden byder på stadionmetal for milennial-segmentet og punk af den iltre skole – og hvad får jyderne?
Scatten og sækkepiber.
Med ‘Effigies of Obsolescence’ melder københavnske Chaotian sig ind i en elite som et band, der har noget at tilføje en ellers velforsynet dødsmetalgenre.
Tiden er fløjet, siden Porcupine Tree gik separate veje. Efter 11 års hemmelige aktiviteter er de nu tilbage med nyt – men er det så starten på et smukt, nyt kapitel?
Thundermother gav den som vikarer for aflyste Spiritbox og elskede hvert minut af det.
Robert Johnson solgte sin sjæl til djævelen ved korsvejen for at lære at spille. Vi kan kun gætte, at Morkera har gjort det samme.
Ild. Masser af ild. Copenhell var pyromanernes fest med stikflammer og støv. Fotograf Dinesen undgik både flammehavet og at blive kvalt af støv.
Lørdagen var fra starten nådig ved Copenhell. Det trængte vi også til efter tre travle festivaldage. Solen skinnede, men det var nu ikke overvældende mange, der var nået frem til Søren Andersens koncert på Hades.
Devilutions fotograf, Peter Troest, har fræset Copenhell tyndt, ligesom han plejer. Men hvad fik han i kassen? Der vil nok være fotos af en satans masse horn, menneskelige bulldozere og ild. Åh, så meget ild!
Ha, suckers, tog I virkelig på festival? Ugens top 5 handler om, hvorfor det var en dårlig ide.
Anmelderens bange anelser blev heldigvis gjort til skamme, da Thunder var et charmerende indslag på Copenhells sidste dag.
”Everybody talks about the war, but nobody talks about the ´gasm”, lød speaket, inden Wargasm åbnede årets udgave af Copenhell til electro-punkede toner og parolerne udenpå tøjet – eller fraværet af samme.