Ulcerate og Fange triumferede på hver deres facon på en intens og medrivende hverdagsaften under Radars solkogte tag.
Brody Uttley fra Rivers of Nihil fortæller om deres nye plade, samt hvordan Pink Floyd og Steven Wilson har været en inspiration!
John Cxnnor skuer både fremad og bagud med to nye singler.
Pleaser er tilbage, og de lyder stadig helt som sig selv med deres åbne og frie tilgang til punkgenren.
Vanen tro har A Colossal Weekend hyret en resident artist. Dette år var det Zola Jesus, som gav et henrivende, improviseret noise-set på Basement.
Vulvatorious satte Basement i flammer med en yderst velspillet og engageret koncert.
Genudgivelser, remixes og remasters falder ikke altid i god jord hos fans, men skribent Villumsen hylder som Edge of Sanity-fan kavalkaden af genudgivelser fra Century Media.
Punk, zambiansk 70er-rock og den slibrigste død – du vælger selv denne uge.
Huha, der er ikke meget at komme efter. Men gale japanere, folk med sjove hatte, Mortal-Kombat-referencer og Denial of God skal du da have i ugen, der kommer.
Newsted måtte ikke, men James Hetfield var ikke bleg for at gøre præcis det, bassisten fik nej til. Vi lister fem sidespring fra PapaHet.
Nede i den dejligste kælder på Vesterbro fik jeg en billeddannende oplevelse, som spændte mig ud mellem flere grundfølelser. Det var ret vidunderligt.
Fredagen på A Colossal Weekend blev sparket i gang på langsom, tung vis med beats fra Bristol fortolket af danske doomstere.
Man ved lidt, hvad man får til et Chat Pile-show. Filmisk intromusik, filmforedrag fra Raygun Busch og nogle virkelig gode sange.
Amerikanske Agriculture beviste endnu engang, at områderne uden for de æstetisk stringente norske skove er frugtbar mark.
Kellermensch havde klædt sættet på til lejligheden og fyrede 14 numre af på 65 minutter til en koncert, der var et brag på mere end én måde.
Lørdag var den store dag på Ilter. Var det også den afsluttende eksplosion?
Daniel Sigurðarson løfter i denne udgave af 'Mød bookeren' sløret for, hvor hårdt arbejde det kræver at booke bands til et spillested, men også om stor passion og nysgerrighed.
Mens Ilters andendag på papiret lignede den stærkeste, bød fredagens strabadser alligevel på et par artige overraskelser, inden branderten for alvor slog igennem.
Det klassiske metalband, der begyndte at spille groovethrash. Doom/death-bandet, der opdagede, at de da egentlig var lidt mere som Depeche Mode eller Portishead. Thrash-bandet, der fik eyeliner og store goth-følelser. Vi ser nærmere på 90'ernes glemte trends.
Et nyt dansk/italiensk projektband med et overraskende habilt debutalbum er helt uventet dukket op.