Toxic Holocaust har travlt og når ikke meget andet end at smadre løs på deres femte udgivelse, men det fungerer.
Skribent Molin var begejstret for den danske scene i 2013, men også en svensk og en birminghamsk mastodont imponerede.
På svenske Science of Demises andet album finder man dubstep og dødsmetal, og den ide er ikke så dårlig som man kunne frygte - men heller ikke så godt, som man turde håbe på.
Indiske Djinn and Miskatonic udfordrer sig selv med unødvendigt mange genre- og stemningsskift.
Fra Uzghorod i Ukraine kommer et overraskende godt bud på, hvordan man skærer power metal.
Feared fra vort svenske broderland spiller fin dødsmetal, men de er klart bedst, når de bevæger sig uden for genrens vante gænge.
Sage's Ritual er en mindre vellykket dragejagt, som dog bør tilfredsstille elskere af guitarhelte.
Med det ædle mål for øje at blive udråbt til heavymetalhipster og fremtidsforskrækket har skribent Molin fyret sin ellers betragtelige CD-samling og i stedet påbegyndt et liv i vinyl, sådan som han ikke nåede det, sidst den slags var moderne. Her følger fem mere eller mindre ringe begrundelser.
James LaBrie er kendt som forsanger hos kongernes af den progressive metal, og bedømt på hans soloudgivelse, er det godt at han har fundet sin levevej i Dream Theater.
Black Hawk har hverken held med produktion, sangskrivning, instrumentale talenter eller energien - men de har fundet på en fin albumtitel.
Devin Townsend lyder for godt til, at et live-album i sig selv har en berettigelse, hvis man ikke får billederne med.
Kylesa formår at jonglere med mange stemninger og udtryk uden at miste orienteringen.
Lagerloudz føjer intet nyt til glamrocken, men det gør det i virkelig god stil - og respekt for det.
Running Wild kan ikke skjule, at den smukke fortid til trods, er det en synkende skude, som burde have trukket bundproppen for længst.
Flittighed og gode melodier til trods har spanske Dark Moor ikke formået at skabe et vedkommende og potent værk.
En solid toer fra Battlecross får ros med på vejen, men også skæld ud, fordi bandet ikke gør mere af det, de er bedst til.
Det ukrainske projekt Orchestre de Trenos er en mystisk, men ikke særlig god omgang eksperimental-metal.
Der findes veganermetal, kristen metal, satanisk metal, og masser af andre særprægede indgange til musikken - her er et par subgenrer som så absolut skal forblive på ideplanet.
Ruslands DruknRoll står bag en ordinær omgang heavy metal fyldt med dårlige ideer.
Valient Thorr er et af de mest forrygende live-bands, og det beviste de igen på Beta i torsdags, der var en fest for fans. Og udmærket for de mere beherskede tilbedere.