Disneyland After Dark valgte på Copenhell at hævne sig efter den fadæse, de sidste gang udsatte Devilutions udsendte for.
Fredagen på Copenhell byder blandt andet på den sorteste satanrock, old school dødsmetal, metalcore og en dansk klassiker. Devilution guider.
Copenhells åbningsdag bærer præg af festivalens absolutte hovednavn, men der er også klassisk thrash, stoner- og sydstatsrock, melodød og dansk undergrund på paletten.
Devilution guider dig gennem Copenhell 2014s andendag, der har et alsidigt program med dansk metal af høj klasse, progressiv dødsmetal, rasende brasiliansk dødstrash, de mægtige Triptykon samt en gigantisk rockfest med Twisted Sister.
Anubis Gate er et af de få bands herhjemme, som spiller progressiv metal, men de gør det til gengæld også med meget høj klasse på nye skive.
Sabaton genvinder formlen og storformen og vil med nyeste udspil begejstre fans, men måske heller ikke så mange andre.
Tyske Brainstorm forsøger på 10. udgivelse at gå i en ny retning, men undervejs glemmer de egne forcer og farer mest af alt vild.
Nightwishs tangenttroldmand Tuomas Holopainen står bag årets formentlig mest overraskende udspil, der leger med Disney-universets vigtigste person.
Unchained Beasts debut-ep viser stort potentiale, men også fire nordmænd, som skal arbejde med finde et fokus og en rød tråd.
Gus G. har masser af celebre gæster med på sin solo-skive, og det er et godt træk, selvom han fortjent stjæler lydbilledet meget af tiden.
Nyt singleudspil fra det ambitiøse melodiske metalband Malrun fejrer, at en ny fuldlængde er på vej.
Steel Panther er frustrerende gode til at være en parodi på højde med scenens originaler, og - måske overraskende for nogen - de står bag en overordentligt god tredje udgivelse.
Iron Savior nægter at forlade den rille, som de indledte karrieren i, og det er en imponerende kedelig bedrift.
Det er længe siden, at Alcest forlod metallen, men det er stadig god og smuk musik.
Van Cantos største force er at være det mest originale og på samme tid idiotiske tiltag på metalscenen - nyd fem coversangs-eksempler på dette:
Grand Magus fortsætter i det vante spor på den syvende udgivelse, og det er der kommet en alt for jævn skive ud af.
Russiske Gross Grolland er ikke et bekendskab, der vil blive husket for andet end en uheldig blanding af keyboards og Pantera-groove.
Tredje gang anmelder Molin møder Van Canto konfronteres han stadig med verdens dårligste bedst udførte ide.
Sons of Death Valley, der trods navnet stammer fra hjemlige breddegrader, udforsker både blues og country, men gør det så metallisk, at det er svært at sætte en finger på det.
I anledning af udgivelsen af Superchargers tredje album tog Devilution fat i forsanger Mikkel til en snak om fremtidsplaner, store ambitioner og samarbejdet med de svenske superrockere Mustasch.