Evil har eksisteret i en eller anden sammenhæng i 30 år, og alligevel er det, som om den første fuldlængde kunne have brugt lidt mere arbejdstid.
Angra har skiftet en del ud i besætning på ottende udgivelse, men resultatet er ikke tilfredsstillende.
The Answer leverer et solidt femte udspil centreret om en tung rytmesektion og lige dele lede riffs og sikre melodier.
Portugals metalstolthed Moonspell holder den rød-grønne fane højt på den fremragende tiende udgivelse.
Enforcers sjette udspil er et befriende umoderne solo- og riff-orgie og en decideret charmerende hitparade blottet for originalitet.
Selv om bandet selv indrømmer, at de er mere en hyldest end et selvstændigt udtryk, har Bat lavet en meget vellykket ep.
Sort Søndag og Anders Bøtter forsømmer på det skammeligste at spille de tyske legender Scorpions, og som heavyrock-kendere kan vi ikke bare kigge på. Her er fem grunde til, at det 50-årige band skal ud i metalæteren snarest – og fem grunde til, at du ikke bør tænke: "'Wind of Change'!" som det første, når snakken falder på bandet.
Axe Crazy har et fint oldschool heavy metal-udtryk, men mangler evnerne og erfaringen til at leve op til intentionerne og er ikke slet ikke klar til mere end en ep.
Af og til begår bands sange, som af en eller anden grund skæmmer deres ry og/eller eftermæle, og som bandet uundgåeligt og beklageligvis primært huskes for.
Norske Jorn Lande og Trond Holters samarbejde munder ud i en storslået hardrock-operamusical om selveste den blodtørstige grev Dracula.
Veteranerne Blind Guardian fortsætter med deres tiende album rejsen ind i de store fortællinger, men det sker delvist på bekostning af dynamik og simpelhedens charme.
Hate er brutalitetens mestre, men trangen til konstant at ville være på hæmmer helheden.
Spidergawd har forbedret sig på toeren og tilføjer ekstra dimensioner af både rock og syre.
Black Veil Brides udfører et mesterligt guitararbejde, men får ikke udnyttet potentialet.
Svenske H.E.A.T. har begået en solid plade med solide sange, og trods det ultimative hits fravær er det ikke langt fra at være en af de bedste rockskiver i 2014.
I 2014 var Anders glad for krigsgudsdigte, polsk ondskab, diverse gamle travere, mens han langer også ud efter pensionsmodne bands.
Den finske stjerneparade af metalmusikere Ragnarok Juletide har lavet et usammenhængende julealbum med både gode og elendige momenter.
Devin Townsends nye dobbeltalbum er på engang skingrende skørt og ubegribeligt smuk og naturligvis utroligt velskrevet og velfungerende.
Raunchy bryder en længere pause med ny forsanger og en brunstig og kåd sekser.
Hvis Estate kunne nøjes med at spille powermetal, ville de snige sig op til en middel udgivelse, men forsøg på variation ender i en fatalt underholdende blindgyde.