Monstershowet Lordi forsøger sig med chok og horror, men er reelt bedst som et hitsøgende band.
Den vrængende overlæbe, poppunkeren Billy Idol, har genfundet sit eget udtryk og sine stærke sider efter en lang albumpause.
Du har hørt meget, der minder om Crobot, mange gange før, men det gør ikke noget – amerikanernes inspirationskilder citeres elegant.
Starkill vil meget, men de mestrer reelt kun hastighedskrævende discipliner.
På det andet album skruer Chainfist op for både charme, personlig og råstyrke - det klæder dem naturligvis.
Machine følger op på deres meget flotte debutplade med en ep, der kun delvist lever op til forventningerne.
Norges Kal-El er glade for superhelte og hardrock, men de får ikke nok ud af nogen af delene.
Svenske Hammerfall er aktuelle med deres 9. udgivelse, '(r)Evolution', og naturligvis anmeldte Devilution såvel som andre større danske medier denne skive. Og mens der var nogenlunde bred enighed om, at Hammerfall ikke har genopfundet den dybe tallerken, så falder karaktergivningen noget forskelligt ud.
Evnerne fejler intet hos Theory of a Deadman, men deres femte plade virker ikke som helt ærlig rockmusik.
Hammerfall forsøger at buldre af sted i vanligt tempo, men på den niende udgivelse har de tabt pusten og når kun i korte perioder fordums storhed.
Devin Townsends Casualties of Cool-projekt er absolut ikke metal, men en meget udfordrende og spændende plade der emmer lidt af country, men mest af Devin.
Svenske The Dagger forstår på deres debut at lyde som alle den hårde halvfjerdserrocks største navne, helt uden at det virker plat og plagierende.
Et lille stykke plastik. Mere skal der ikke til for at forvandle voksne metal-fans til små børn. Redaktionen dykker i ugens top 5 ned i samlingen af plektre, der inkluderer trofæer fra metallens store ikoner. Fra Dimebag Darrell over Kerry King til Kirk Hammett.
Grave Digger vender sig væk fra power metal, og det er lige, hvad der skal til, for at man kan leve med forsanger Chris Boltendahls hæse vokal.
Alestorm lever højt på et unikt udtryk og melodisk flair, men på fjerde udspil kan det ikke skjules, at der mangler en kunstnerisk kurs.
Mastodon vender tilbage til territorier, de har betrådt før, men desværre ikke med et album, der kan leve op til forgængerne.
Mercenary fuldendte et længerevarende comeback med en overbevisende præstation på Copenhells Helviti-scene.
Twisted Sister er legender uden at have skrevet tilnærmelsesvist nok sange til at retfærdiggøre den status - det skyldes alene én mands karisma, og det beviste han (og de) onsdag på Helviti-scenen.
Finntroll havde styr på alt, undtagen vokalen, og leverede en fin omgang effektiv polkametal fra De Tusind Søers Land.
Onsdag aften, kort efter det absolutte hovednavn, gjorde Helhorse det logisk set eneste rigtige: Nemlig at spille noget nær deres livs koncert.