Allerede torsdag går det løs med årets ubetingede hovednavn The Rolling Stones. Men dagen byder også på stærkt medrivende metal i selskab med svenske Bombus, mens Electric Wizard søger for dagens tunge trip.
Som garvet koncertgænger var der på den front ikke det store nye for Devilutions redaktør at komme efter på dette års Copenhell. Men festivalen gav alligevel anledning til flere førstegangsoplevelser. Her er 5 af dem.
Spørgsmålet til én million! Atter kommer det, og Vagttårnet har svaret lige på tungen, men det ville være for kedeligt at lægge ud med hele pointen. Lad os i stedet træde det godt ned i sølet, ganske som metalmiljøet på gabende kedelig vis ynder at gøre det for tiden.
Sidst Accept gæstede Amager Bio, gav de en koncert som blæste publikum omkuld med voldsom lydstyrke. Til september vender de tilbage og åbner deres Europa-turné sammesteds, og dét med et nyt album i bagagen.
San Francisco-kvartetten Lumerians satte et stærkt psykedelisk punktum for Roadburn 2014. Bandet optrådte i hvide kutter og med dioder som øjne, hvilket bare forstærkede musikkens ildevarslende undertoner.
Gendannede britiske Loop tog Roadburn tilbage til den britiske neo-psykedeliske 80'er-scene med masser af guitarstøj og soloer signeret Robert Hampson. Koncerten bød samtidig på festivalens bedste lyd takket være en meget aktiv lydmand.
Hyggelig akustisk eftermiddagskoncert med kult-prog/folk-foretagendet Comus, der sang om hekse, mord og voldtægt, men kun sjældent nåede ud over scenekanten i den i længen lidt ensformig seance.
San Diego-kvartetten Harsh Toke gav to jamkoncerter fyldt med den klassiske rocks jamdyder: Den første af dem havde Patti Smith-guitarist Lenny Kaye som gæstemusiker, den anden var på hovedscenen lørdag ved midnat. Ingen af koncerterne lettede for alvor.
Graves at Sea lukkede Roadburns tynde torsdag med en sludge-metallisk midnatsfest af en koncert i Het Patronaat-kirken, hvor de tilstedeværende opførte sig, som var det festivalens hovednavn, der stod på scenen.
Et interessant og vovet forsøg fra grind-pionererne Napalm Death endte på Roadburn som en mislykket seance med et band, der virkede ude af deres element i eget materiale.
I første udgave af 'Vagttårnet' funderede vi over, hvad metallens rolle var - skulle den være samfundsomstyrtende eller salonfähig? I denne, anden udgave, ser vi nærmere på kreativitet i forhold til den danske scene.
Kære læsere
Her følger et kort overblik over, hvem der kommer til at møde jeres musik, når I dyster i vores konkurrence om indspilningstid i Fast Beat Studio.
Devilutions redaktør muntrede sig i 2013 over alt fra Funeralium over Nails og Nine Inch Nails til Hell, Satan's Wrath og Voivod, Masters of Reality og Black Sabbath. Og alt det andet...
Vi udlodder 3 eksemplarer af Steffen Jungersens debutbog, 'Dr. Rock', der indeholder en række af hans bedste koncertanmeldelser, skrevet i de år han var ansat på dagbladet B.T.
Vi ser tilbage på Nirvanas tredje og sidste studiealbum, 'In Utero', i anledning af, at det er udkommet i en 20-års jubilæumsudgave med et spritnyt og åbenbarende mix af Steve Albini samt masser af bonus.
Misfits' koncert til 1-Day Hardcore Showdown var en bizar oplevelse, der det meste af tiden var decideret pinlig, men som hen ad vejen også tangerede det fascinerende absurde.
Lørdag den 5. oktober byder vi op til dødsmetal-fest. Her præsenter Devilution nemlig, i samarbejde med spillestedet Beta, en hel aften med growl og hegn. På plakaten er australske Psycroptic, britiske Dyscarnate samt de to italienske bands Hour of Penance og Exhumer.
Lidt skuffende leverede årets metal-hovednavn, Metallica, kun lige varen via en temmelig rodet sætliste. Desuden spillede Lars Ulrich og co. rigeligt på rutinen og virkede måske en smule jetlag-plagede.
På metalfronten var der ikke så meget at komme efter på Roskildes korteste dag, torsdag, men Suicidal Tendencies og Slipknot gjorde da, hvad de skulle for at sparke løjerne i gang.
Queens of the Stone Age gav en skuffende og hitsikker koncert på Orange, der både manglede overraskelser og de stoner-lussinger, som Josh Homme åbenbart er blevet for voksen til at dele ud af.