Iggy Pop kørte stilen med beskidt attitude og rå nerve på en festival, der skortede på samme, og vandt hjerter på Stooges-klassikere og smagen af evig ungdom.

Lørdag byder på de store navne. Både i udenlandsk forstand og hjemmedyrkede. Dyk ned i lørdagen, og få et brag af en afslutning.

Fredag byder på en ni-, otte- eller syvhovedet hydra. Hvem ved, nutildags? Slipknot og meget andet kigger forbi.

Rusten er ved at være banket af og musklerne er lige dele ømme og udstrakte. Torsdags-Copenhell er over os.

Kok Christian Hoffmann har netop slået dørene op til sin nye restaurant KILDEN i Tivoli, hvor han er partner, køkkenchef og smørrebrødsgeneral.

”Every loser needs a bit of joy” lyder det selvironisk fra Iggy Pop på hans 19. studiealbum – fornøjelsen er helt på vores side.

Cloak skruer op for black metallen og de lyriske budskaber på 'Black Flame Eternal' – deres mest personlige og ambitiøse plade til dato.

Space var, hvad vi havde i vente, da Kaanan spillede Stengade op før Jesu himmelfart med den nye 'Downpour'-skive på dagsordenen og besøg af vor egen rumdoktor.

Messa lever op til favorit-værdigheden med en kemi og stemmepragt, der mere end illustrerer, at de er klar til næste trin på karrierestigen.

Tyngde var fredagens fællesnævner. SVINs jazzede flair tilføjede ekstra bredde til helheden, mens Messa og Shy, Low skød skarpest gennem Colossals genre-filter.

Ikke engang en hæst besoffen Keenan kunne skygge for kollegaerne i Corrosion of Conformity, der holdt 90er-outputtet i live med ekstra dobbeltpedal for pengene.

Tredje gang var lykkens gang – selvom det nu snarere er dommedagens gang, der dominerer på de franske zeuhl-pionerers genredefinerende opus fra 1973.

Ole Luks aktuelle Afsky-inkarnation lukkede selvsikkert ned for Terminal med en intensitet og attitude, der for en stund gjorde os stolte over at dele fædreland med bandet.

Wayfarer omfavnede Roadburn-konceptet med to sæt, henholdsvis dedikeret til fortiden og fremtiden. En tidsrejse, der føltes kortere, end det lyder.

Følehornene fik fuld skrue, og healthyliving slap fornemt fra debutkoncerten med både lydmalende tyngde og højt til loftet.

Brutus var et veltimet, energisk åndehul med rockede ørehængere på stribe og Stefanie Mannaerts' drive og hæse charme som trioens største trumfer fredag aften.

Julie Christmas vandt vore hjerter med Roadburn 2023's utvetydigt stærkeste stemmepragt og et væld af nye numre, der lover stærkt for fremtiden.

Lørdagen stod ikke just i den hårde metals navn, men leverede tyngden på mange andre planer – med et enkelt nostalgisk indslag som sidevogn.

Ashenspire tog indignationen til ekstremerne og hentede points på galde galore i den mest sammenbidte, musikalske form.

Roadburn havde opfordret Bo Ningen til at presse dem selv til det ekstreme. En opfordring, japanerne fulgte helhjertet til dørs.