Hvad gør man, når man er Uffe Lorenzen og savner den rustne garage-rock?
Samler en ny powertrio selvfølgelig, og så er alt ved det gamle – eller?

Det´ en fugl! Nej, et fly! Nej, en trommekarussel!
Men hvor fører den os hen, når nu vi har valgt sætlisten for dem?
Drømmer vi for stort?

Kan vi nogensinde få nok 'Nola'? Det kan Down ikke selv, men det gør heller ikke så meget – selvom vi gerne snart så dem kigge mere fremad end bagud.

Det hele handler ikke længere om fortidens bedrifter. Dizzy Mizzy Lizzy er et andet sted i 2022, og gudskelov for det.

Der er kun få timer, til portene åbner igen. En dag, vi alle har afventet to år længere end ventet, og derfor med ekstra hårde sommerfugle i maven. Vores skribent Jacobh har udplukket nogen af de ting, han ser mest frem til på førstedagen tilbage i felten på Refshaleøen.

Hvad gemmer der sig på toppen af kransekagen? Inden Metalguderne vender tilbage til Copenhell, har vi på Devilution lyttet en ekstra gang til alle deres studiealbums og giver jer en gennemgang af bagkataloget.

Megadeth-maskineriet kørte som smurt – al energi lagt på den hårde thrash med både deep cuts og obligatoriske hits til enhver smag. Kunne vi ikke have fået lidt mere?

Det skulle være så sundt at søge lidt udenfor sin comfort zone i ny og næ, siges det. Man skulle da også næsten tro, at det var parolen for dette sideprojekt, der musikalsk lander i krydszonen mellem primale power-riffs og det trygge bagland, vi kender dem fra.

Vi vidste alle godt, at netop i aften på Ungdomshuset, hvor Solbrud trådte deres første skridt, var noget helt særligt, og det blev det da også. Uden unødig sentimentalitet brød Ole med i bandet med masser af gnistrende tilbageblik til deres tidlige år.

Russian Circles var tilsyneladende det rette kort til at lukke A Colossal Weekend 2022 – men er det for tidligt, efter trioens knap 20 år på bagen, at efterspørge noget mere variation?

Endelig var det blevet tid til at høre Oranssi Pazuzu turnere med 'Mestarin Kynsi' på dansk grund. A Colossal Weekend satte rammerne, Lille Vega var pakket og finnerne leverede varen og mere til.

Aarhus får besøg af Necrobutcher & co., mens Whitesnake og Europe minder os om de svundne 80ere i hovedstaden senere på ugen – og endelig tæller vi ned til Ole Luks afsked med Solbrud på Ungdomshuset, hvis da ikke der er en hånd mere, der skal brækkes inden.

I Koncerthuset viste Einstürzende Neubauten, de stadig er aktuelle, holder fast i deres rødder og at inspirationen flyder frit uden forfald til det velkendte.

Den tidligere trommeslager i Pink Floyd slog et smut forbi de ambitiøse rammer ved Det Kongelige Teater med syre-klassikere, og alle vidste, et særligt nummer var i vente.

Roskilde Festival offentliggør årets spilleplan samt endnu flere spændende navne til årets festival, og vanen tro graver vi ned i dem, der er værd at lytte til.

Den skraldede dødsrock-æstetik er fintunet en kende uden at give køb på speed-faktoren på Philly-bøllernes anden skæring, der fortsætter ufortrødent hvor debuten slap.

En dag i de udsvævende eksperimenters navn, hvor Kælan Mikla endte som stærkeste kort i den ydre periferi af Devilutions profil, mens Hangman's Chair og Dödsrit undtagelsesvis mindede os om vores vante profil.

Tro mod Roadburn-traditionen bød 2022 på et væld af samarbejder, hvor især ét tiltrak opmærksomhed – mødet mellem synthwave-ikonet Pertubators James Kent og post metal-legenderne Cult of Lunas Johannes Persson.

Førstedagen på årets festival var the Roadburn-feeling i en nøddeskal – på tværs af ørkevandringer og sublime højdepunkter en spændende opvisning i tidens musikalske eksperimenter uden genremæssige begrænsninger.

I den mere primitive ende af black-spektret var belgiske Alkerdeel hevet ind to uger inden Roadburn som sidste krølle på Terminalen for i år.