Celestes udfordringer med mistet bagage og hyret grej gjorde deres midnatsseance mere dyster end vanligt –  overvejende til deres bedste.

De tunge, atmosfæriske lag trodsede sidevinden og foldede sig fortræffeligt ud i kontrast med solens bagen – så længe man gik tæt nok på scenen.

Der var lagt op til en moderne post-black- og shoegazefest, da Møl spillede på hjemmebane, men desværre bød showet på hverken overraskelser eller uforudsigelighed.

De er fans af bands som Alcest, Oathbreaker, Cult of Luna og Lantlôs. Mød duoen Nordsind, der bevæger sig i den instrumentale gråzone mellem post rock og -black.

Møl tager afsæt i shoegaze og den franske postmetal. Læs om et af de mere alternative navne på Prime Is Coming.

Vaklende mellem malerisk storhed og vulkansk eksplosivitet er andet udspil fra Auðn en adstadig drømmerejse ind i det islandske sind.

Tandløse, hyperproducerede kalkulationer overskygger de gode idéer på det femte album fra enmandsbandet The Ruins of Beverast. 'Exuvia' er dog ikke et uinteressant album.

Festivalgæsterne var altødelæggende for Oathbreakers forsøg på en ellers fremragende koncert. De ville have haft gavn af et klubshow, hvor både lyd og publikum kan kontrolleres.

Da Alcest spillede til A Colossal Weekend snakkede vi med Neige om japansk kultur, naturen og spiritualitet, der altid har fyldt i Alcest, særligt på ‘Kodama’.

Trods ihærdig indpiskning fra forsanger George Clarke ramte Deafheaven aldrig storformen fredag aften.

Alcest imponerede i et smukt og dragende show, der lagde et drømmende slør over Vega

Et af de tungeste acts på årets A Colossal Weekend, Redwood Hill, gav en intens koncert på en ganske lille scene, der dog ikke kunne bære bandets visuelle udtryk.

Alcest har været et af de absolut mest definerende projekter i post black-metal og blackgaze trods forholdsvis alsidige udgivelser. I marts 2010 udkom ‘Écailles de Lune’, en af de vigtigste plader i genren.