Overkill har sadlet lidt om i lydsiden og fundet en punket charme frem. Det giver mere tryk på heavy metal end den vanlige thrash. Og det virker ret godt.

Krigsguden anmelder det sidste album, 'Dread Reverence', fra de canadiske blackened thrashers Blackrat.

Flotsam & Jetsam er stadig godt kørende her 30 år inde i karrieren. Deres nye plade, ’The End of Chaos’, er vaskeægte thrash med masser af melodi og nerve.

Der er ingen træthed at spore hos 55-årige Tom Angelripper og det hold han har sat, efter den faste besætning blev skiftet ud i starten af året.

Det var Municipal Wastes skyld, at vi begyndte at høre thrash igen i 00’erne. Det var i hvert fald dem, der gjorde det sjovt. Vi har genhørt de Copenhell-aktuelle thrasheres debutalbum. 

Ild! Blasfemi! Sex! Mord! Kunst! Mere ild! Slayer fik budt Danmark et værdigt og helt vemodigt farvel på deres afskedsturné. Og arvtagerne viste format til at løfte det efter dem.

Som så mange andre var fotografen også forbi Royal Arena forleden for at opleve endnu en Slayer-koncert. I ugens Top 5 ser han tilbage på fem mindeværdige af slagsen – på godt og ondt.

Det er 35 år siden, Slayer udgav deres debutalbum, ’Show No Mercy’. I aften spiller de i Royal Arena på deres sidste verdensturné. Selvom debuten næppe kommer til at fylde på aftenens sætliste, er det værd at kigge tilbage mod det album, hvor det hele startede.

Med generelt ret korte sange og melodisk tæft har Artillery på 'Face the Fear' udgivet en række catchy sange, der både fræser larmende thrash ud og byder op til fællessang.

På mandag spiller Slayer i Royal Arena på deres sidste verdensomspændende turné. Vi varmer op ved at kigge på fem af internettets mest dedikerede – og gale – Slayer-fans.

Hvis man har et bagland, der er klar til at lade en forlade de flødestuvede kartofler i 11. time for at spille thrash metal på et afbud, er man godt på vej. Og det har de garvede debutanter i Killing.

Blood Eagle gav en forrygende koncert på Aalborg Metal Festival 2018, og Lavarockphoto.dk var med både backstage, foran og på scenen. Du kan se resultatet her.

Hatesphere fejrede udgivelsen af deres 10. album, og kom i Vega til at vise, hvem af dem og Sinsaenum, der er i stand til at lave ordentlig musik

Max Cavalera og resten af Soulfly er ved at være en sammentømret enhed, og det kan høres på ’Ritual’, der er en af bandets bedre plader i nyere tid.

Med et 35-årsjubilæum i ærmet blev der gravet dybt i godteposen, og Voivod viste sig endnu en gang som en uudtømmelig enhed af overskud og spilleglæde på en alt for tyndt befolket søndag aften.

Hatesphere lykkes med en mængde nye ideer på jubilæumspladen, der ikke bare bevæger sig frem ad den slagne og veltjente middelvej.

Skeletonwitch udvider paletten på deres hypede sjette album, men thrash/black-fusionen hæmmes af middelmådig sangskrivning og ikke mindst en en generisk og udynamisk lydproduktion.

I årets internationale finale i Wacken Metal Battle blev Xenoblight en flot nummer fire. Vi har stukket forsangerinde Marika Hyldmar vores 10 hurtige.

Klodsede, ironisk fascististiske og vanvittigt provokerende: Carnivore var et band, det ville have været lettest bare at hade, men sangene og den tvetydighed, provokationerne blev leveret med på milepælen ‘Retaliation’, gør dem uomgængelige.

Deathhammer var dumme, grimme og grumme, og det var svært ikke at have det godt med deres koncert på Metal Magic.