De mindre legender stod i kø søndag aften, hvor Dirty Days of Summer-festivalen kom godt fra start. Dios gamle bandmedlemmer gjorde god figur i supportnavnet Last in Line, men det var Testament, der trak det længste strå og slog fast, at frontmand Chuck Billy har thrashens bedste vokal.
Det startede trægt ud i Vega, og alt tydede på en gengivelse af Copenhell-gaberen i 2016, hvor Megadeth blot leverede varen acceptabelt uden at bide fra sig. Men det skulle ændre sig.
Municipal Waste har været nede at pante flasker fra en seksten år lang fest og forsøgt at veksle det til en ny plade.
Du er garanteret slet ikke sej nok til at fortjene at høre Antichrists andet album. Vi har lavet en test til dig, hvis du alligevel er i tvivl.
Artillery gravede dybt i bagkataloget på dette års Metal Magic Festival.
Anthrax leverede en af årets største energi-udladninger, mens Arena leverede en tilsvarende elendig lyd. Heldigvis vandt Anthrax, men det blev ikke den succeskoncert, band såvel som publikum fortjente.
Var man vågnet lidt sent, blev man i den grad vækket til de finske crossover-thrashere fra Lost Society. De lød ,som var de skudt lige ud af 80'ernes Bay Area-scene.
Slayer var årets sidste band på Copenhells hovedscene. Med god grund! Thrashikonerne knuste festivalens øvrige navne i suveræn stil.
”Fuck you! And then some!” Overkills musik er lige så voldsom som deres attitude. I 60 minutter tæskede de hørelsen gul og blå med en af de bedste thrash-koncerter i Copenhells historie.
Årets eneste danske band på Copenhells hovedscene var Hatesphere, der med en times hårdtslående heavy i regnen beviste, at de absolut havde format til høvle igennem på de store brædder.
For første gang i Copenhells historie bød festivalen på et ekslusivt indslag i selskab med Invocator, der skrev sig ind i historien med en sublim koncert.
Hvis man går fra en Voivod-koncert uden et skævt smil på læben, har man ingen humor.
Dave Mustaine har fået nye kræfter ind i Megadeth, der gerne skulle sikre bandet på den lange bane. Derudover hygger han sig på hjemmefronten som vinbonde.
Det er en lise at opleve thrash spillet så formfuldendt, som Artillery gør det. Specielt når 4/5 af bandet var småbørn, da de klassiske sange blev skrevet.
At 1980’erne stadig er den tid, metallen henter størstedelen af troperne fra, er ingen hemmelighed. Britiske Craven Idol viser med ’The Shackles of Mammon’, at det ikke nødvendigvis behøver være noget problem.
Hvad du end lytter til lige nu, skal du holde op med det og høre Vampire i stedet.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, hvilket det også er. Exmortus gjorde dog forsøget, og der var rigeligt med thrash og klassisk, da de spillede.
Havok fik holdt en ordentlig fest i Aarhus. Bandets hurtige thrash metal gik rent ind hos et begejstret publikum klar til thrash-fest.
Warbringer gav på Royal Metal Fest en kort, men energisk koncert, der viste, at bandet bestemt fortsat har våbnene til at markere sig inden for thrashen.
Tre kvarters total triumf. Lipid spildte ikke tiden, men spillede tværtimod røven ud af bukserne og viste sig fra deres bedste side.