På mandag spiller Slayer i Royal Arena på deres sidste verdensomspændende turné. Vi varmer op ved at kigge på fem af internettets mest dedikerede – og gale – Slayer-fans.
Hvis man har et bagland, der er klar til at lade en forlade de flødestuvede kartofler i 11. time for at spille thrash metal på et afbud, er man godt på vej. Og det har de garvede debutanter i Killing.
Blood Eagle gav en forrygende koncert på Aalborg Metal Festival 2018, og Lavarockphoto.dk var med både backstage, foran og på scenen. Du kan se resultatet her.
Hatesphere fejrede udgivelsen af deres 10. album, og kom i Vega til at vise, hvem af dem og Sinsaenum, der er i stand til at lave ordentlig musik
Max Cavalera og resten af Soulfly er ved at være en sammentømret enhed, og det kan høres på ’Ritual’, der er en af bandets bedre plader i nyere tid.
Med et 35-årsjubilæum i ærmet blev der gravet dybt i godteposen, og Voivod viste sig endnu en gang som en uudtømmelig enhed af overskud og spilleglæde på en alt for tyndt befolket søndag aften.
Hatesphere lykkes med en mængde nye ideer på jubilæumspladen, der ikke bare bevæger sig frem ad den slagne og veltjente middelvej.
Skeletonwitch udvider paletten på deres hypede sjette album, men thrash/black-fusionen hæmmes af middelmådig sangskrivning og ikke mindst en en generisk og udynamisk lydproduktion.
I årets internationale finale i Wacken Metal Battle blev Xenoblight en flot nummer fire. Vi har stukket forsangerinde Marika Hyldmar vores 10 hurtige.
Klodsede, ironisk fascististiske og vanvittigt provokerende: Carnivore var et band, det ville have været lettest bare at hade, men sangene og den tvetydighed, provokationerne blev leveret med på milepælen ‘Retaliation’, gør dem uomgængelige.
Deathhammer var dumme, grimme og grumme, og det var svært ikke at have det godt med deres koncert på Metal Magic.
Man måtte tage sig endnu en lur efter en sløj start på fredagens program med Skeletonwitch.
Copenhellpublikummets tålmodighed blev presset til sidste bloddråbe med årets kongebooking, der var programsat til at lukke hele menageriet knap to timer efter midnat på festivalens sidste dag, hvor kun de færreste var vågne.
Det kan godt være, at det stadig kun var morgen for en del af publikum, sådan en tidlig fredag eftermiddag, men gang i pitten kom der nu til Exodus' show på Copenhell
Vi har udråbt dem til Copenhells moralske hovednavn, og Kreator beviste også, at de burde have været øverst på plakaten. Altid.
Aura Noirs syvende plade er lige så sort og smadret som sædvanlig, hvorfor fans af såvel band som genre får præcis, hvad de plejer at få, og så ikke mere.
Viljefaste toner fra Xenoblight, der både udviser nosser, potentiale og intensitet på et vellykket debutalbum.
Tyve år efter debuten står Soulfly stadig i skyggen af Sepultura, når de spiller på årets Copenhell. Og Max Cavalera ved det tilsyneladende godt selv.
En lektie i sejhed: Selvom der er færre originale dele tilbage i Exodus, end der er i Robocop, fortsætter thrashens dræbermaskine ufortrødent. Men de har aldrig overgået debuten.
De er ikke de allerstørste, men de er Copenhells moralske hovednavn i 2018: Kreator har gennem tre årtier stredet sig støt mod toppen. ‘Extreme Aggression’ var et tidligt vendepunkt.