Pladeanmeldelser
Arkonas nye livealbum er et overflødighedshorn af lyd. Men en koncert på over 2½ time er næsten for meget af det gode.
Saxon formår desværre ikke at fejre et ellers imponerende jubilæum med deres 20. album.
Det finske monstershow beviser, at man sagtens kan få alt til at handle om udseendet og stadig skrive god rockmusik.
Soilwork har igen sagt farvel til en af bandets væsentligste sangskrivere, Peter Wichers, og klarer sig åbenbart helt fint uden.
Det, som Darkthrone blev kendt for, rykker de sig endnu længere fra på 'The Underground Resistance', som er et forsøg på at give lytteren lidt oldschool heavy metal-lærdom.
Kollapse melder sig under fanerne på upcomingscenen med en sludgy, hårdtskåret debut af samme navn.
Det går til tider stærkt i grindcore-genren, men Rotten Sound har alligevel holdt hele 20 år på scenen og det fejres med en ep, som er ... kort.
Det musikalsk overlegne samt en overdådig 70’er-inspireret produktion gør Steven Wilsons tredje soloalbum til en dejlig udgivelse. Så gør det ikke alverden, at sangskrivningen på pladen emmer mere af svævende studieimprovisationer end af det afklarede.
‘More Than One Way Home’ er bestemt mere end moderat bedre end de seneste mange års Whitesnake-album. Der er bare de to små problemer med albummet: At det ikke er David Coverdale, der synger, og at det ikke er Whitesnake, der spiller.
Red Rose har taget turen fra Israel til Horsens for at indspille albummet 'On The Cusp of Change' hos Tommy Hansen i Jailhouse-studiet. Det er der kommet et udmærket album ud af. Men til næste gang må bandet godt file rosens torne lidt spidsere.
Terror har udgivet et hardcorealbum, som er tungere end forgængeren, men ellers er meget af det samme - bare mindre originalt.
Redwood Hill er det ukendte under havets overflade, skygger i skovbunden, hviskende spøgelsesbyer og åbne benbrud. Man må bare lukke øjnene og lade sig opsluge.
Originalen er hypet af få, men nu er albummet atter tilgængelig for alle, efter Century Media har smidt det temmelig ukendte band The Moanings første og eneste album på gaden.
Når nu der ikke kommer mere fra Dissections hånd, så er det jo rart, at der i gemmerne ligger et brugbart alternativ i Sacramentum, hvis fine debut genudgives på Century Media.
Den anden demo fra The Vision Ablaze præsenterer et band, der har forstået sangskrivningens ædle kunst, og bandet har forståeligt nok også startet arbejdet mod en fuldlængde.
Det er ikke hver dag, at der udkommer metal fra Argentina på det europæiske marked. En tilbundsgående undersøgelse viser dog, at det måske ikke alene er bandets egne musikalske fortræffeligheder, der gør, at vi nu bliver beriget med dette ganske habile album.
Det er påfaldende, så meget schweiziske Shakra minder om ligeledes schweiziske Gotthard – og så er der alligevel lige en kant til forskel. Det er således en solid og tung emmentaler, der her bliver serveret, men der er naturligvis et par huller i osten.
Century Media har gang i genudgivelserne og har kastet sig over lidt af det svenske guld fra Ceremonial Oath, Sacramentum og The Moaning, hvis største bedrift, her mange år efter, er at vække en nostalgisk følelse.
Norske Jørn Landes vokal er stadig lige kuldegysende fantastisk. Det er den, uanset hvad han laver. Men han skal til at stramme sig an, hvis hans band skal blive til mere end en fortærsket kopi af sig selv. Vi anmelder Jorns parring med et symfoniorkester.
Dawn of Winter er et fint og skræmmende eksempel på, at man bør forsøge sig med et par ep'er, før et fuldt album skal prøves.
