Pladeanmeldelser
Mørket er lige ved at tage livet af 'Welcome Farewell' som rockudgivelse, men alligevel holder den vand på grund af de mange musikalske variationer, som ligger lige under overfladen.
Klogt af Pretty Maids at holde fast i producer Jacob Hansen, som med succes har hjulpet bandet med noget nær en Mission Impossible: at følge op på det stærke comeback 'Pandemonium'. Men 'Motherland' er langt bedre end sin forgænger, skal vi hilse og sige.
Wimp test devilutiondk: Kunne dette mon friste nogle danske demobands? En konkurrence, der giver vinderen pladekontrakt på Century Media... http://t.co/OiPRwFcPqS
Six Feet Under har udsendt deres bedste album nogensinde med det 10. studiealbum 'Unborn', hvor sangskrivningen er i særklasse i forhold til tidligere plader.
Neal Morse spiller meget lange koncerter og vælger oven i købet at udgive dem i sin helhed. 'LIVE Momentum' varer over 2½ time og fylder fulde tre cd’er, og det betyder, at mængden kommer til at skygge for de mange musikalske stjernestunder.
Emsemble Pearl er navnet på et nyt samarbejde mellem medlemmer fra Sunn O))), Boris og japanske Ghost, og de leverer en dyster og dronet og smuk debutplade, som Dylan Carlson sandsynligvis også approberer.
AOR, poprock, stadionrock, comtemporary rock, udsalgsheavy, husmorrock … . Det kan være svært at finde ud af, i hvilken kasse man skal placere Bon Jovi i 2013, men det er i hvert fald solidt placeret i midterbanen af amerikansk rock.
Guitaren brillerer for Officium Triste, men den kan ikke skjule, at der mangler ideer til helheden.
Et enkelt forkert valgt instrument er desværre nok til, at Devilutions anmelder bliver stærkt uvenner med irske Celtachor.
Inter Arma tager et nærmest hypnotisk musikalsk udgangspunkt i inderlighed og mørke, når de blander sludge, doom og black metal sammen til en skærende intens helhed.
Her er nogle forsinkede og begejstrede ord om en tung splitudgivelse fra Justin Broadricks nye alias, JK Flesh, og Prurient. Foretrækker man sin tunge musik mikset med dubstep og kuldegysninger, så er det en uundgåelig plade.
Det 11. album fra græske Rotting Christ er en stemningsfuld og energisk skive, som er en sand fornøjelse at lægge ører til.
Den melodiske hardrock-gruppe W.E.T. leverer et af dette års bedste melodiske hardrock-album, men det siger ikke så meget. Genren har i et par år oplevet en tørke, hvor der stort set kun produceres gentagelser. 'Rise Up' er en sådan, men i den bedre ende af skalaen.
Blood Tsunamis tredje skive ’For Faen!’ byder på ti energiske og vanvittige thrash-numre, der er det bedste, som det norske band hidtil har leveret.
Koldbrann har fat i så mange rigtige ting, men alligevel fungerer det ikke som helhed.
For folk vant til plastikpop og -rock vil ’We Are Dance With Dirt’ måske være en vild rockoplevelse, men for et trænet rockøre er Dance With Dirts debut en tynd caffe latte.
Der er langt mellem albummene fra Shai Hulud, og heller ikke denne gang er tiden brugt på at redefinere stilen- Men bandet er dygtige til den melodiske hardcore med progressive undertoner, så hvorfor ændre på menuen?
Norske Blodig Alvors musik lyder ikke så farligt, som bandnavnet lægger op til, da der bydes på en herlig krydsild af punk og rock'n'roll med nogle voldsomt fængende omkvæd.
Suffocation udsender med 'Pinnacle Of Bedlam' potentielt årets bedste udgivelse inden for genren. Som sædvanlig har de masser af brutalitet og fed, fed guitar.
Enmandsprojektet The Fall of Every Season er en smuk og velkomponeret oplevelse