Pladeanmeldelser
Du er garanteret slet ikke sej nok til at fortjene at høre Antichrists andet album. Vi har lavet en test til dig, hvis du alligevel er i tvivl.
Ungarske Туман skaber isnende kold black metal på deres fjerde album.
Der er både intensitet og spændingsudladninger på Royal Thunders tredje studiealbum, men decideret bulder og torden skal man kigge længe efter.
Franske Igorrrs tredje album, 'Savage Sinousoid', er et genrenedbrydende storværk der destruerer alle musikalske forventninger for at opbygge nye ordener og efterlader lytteren som ét stort grinende spørgsmålstegn.
Selvom Trap Them er et cool og credible band, lykkedes det dem aldrig at forløse koncerten på Roskilde Festival.
Københavnske Stalker får i den grad sparket rundt på kisterne i kongernes grave på ’Grey King Grave’.
Violmace er klar med første reelle album. Det har været længe undervejs, men der er heldigvis kommet et habilt resultat ud af anstrengelserne
Final Void er fra Finland, og det kan høres, for det lyder henad Sentenced med inspiration fra Amorphis. Desværre mangler forsangeren lige det sidste. Og det første.
SikThs første fuldlængde-udgivelse siden medlemmerne gik fra hinanden i 2008, er måske ikke lige så musikalsk banebrydende som tidligere udgivelser, men det er stadig en rigtig god plade.
Paradise Lost-guitaristen Gregor Mackintosh er tilbage med sit dødsmetalband Vallenfyre. Gruppens tredje og bedste, der er så grum en udgivelse, det er noget nær angstfremkaldende.
Amerikanske Brutality er tilbage. Det første album siden 1996 er et godt stykke dødsmetal uden så mange overraskelser udover et godt Bathory-cover.
Til trods for at The Interbeing har det med at låne af egne ideer, er kvintettens opfølger til 2011-debuten ‘Edge of the Obscure’ rig på gode numre og potentiale.
De bindegale skotske pirater i Alestorm hærger igen og har i denne fjerde omgang et stærkt udspil i ryggen.
Steve Von Till er efter syv års pause klar med et nyt udspil med sidegesjæften Harvestman. ’Music for Megaliths’ er en sansemættende tur tilbage til en præhistorisk tid, hvor man stablede tunge sten oven på hinanden og indåndede morgendisen før solopgang.
Efter sidste års overflødige coveralbum ’Heavy Rock Radio’ er Jorn tilbage med sit første egentlige studiealbum i eget navn i fire år. ’Life on Death Road’ er en herlig genkomst.
Solbruds livtag med black metal omfavner både det atmosfæriske, dystre og moderne, og det gør ’Vemod’ til en af de mest interessante udgivelser i nyere dansk metalhistorie.
The Night Flight Orchestra får muligvis kamp til stregen om at lave årets album, men det er svært at forestille sig, de ikke løber med hæderen for det mest velskrevne og ambitiøse.
Den selverklærede tidligere Pink Floyd-mastermind har travlt med at prædike sine holdninger om verdens tilstand. Til dels på bekostning af de vante store musikalske visioner.
Engang fremstod de banebrydende, men på deres første plade i sytten år lyder det gendannede post-hardcore-band mere trygge og tilforladelige, end hvad godt er.
På deres sjette studiealbum går Endless Boogie bevidst efter at sidde fast i den samme rille. Det er dog især, når de nytænker deres særegne slackerskabelon, at de for alvor er bad ass.