Pladeanmeldelser
Sexede damer er sexede, og rockmusik er stiv pik. Med det credo er det forstemmende, så usexet en plade ‘Wild Cat’ er.
Når kendte musikere går sammen på tværs af gamle bands, bliver det sjældent særligt spændende. Det laver Gone Is Gone om på med 'Echolocation'.
Lecherous Gaze leverer ni solide skæringer på deres tredje album. Stilen er forløsende og ligetil, men ikke uden udvikling. Skråt multivitaminerne, 'One Fifteen' er en bedre kur mod dit grå vintersind.
Suicide Silence følger i Whitechapels fodspor og søger udviklingen væk fra deathcoren. Det lykkes ganske effektivt, desværre er det noget af det eneste, der rigtig lykkes på amerikanernes fjerde udspil.
Københavnske KforKills debutalbum har en stærk international lyd, men lider under manglen på variation numrene imellem.
Overkill har netop udgivet deres attende album. Det kan bandet sagtens være bekendt.
På andet album fortsætter de texanske revivalister i Power Trip, hvor debuten slap. Der er intet nyt at hente i deres huggende crossover, men til gengæld eksekveres det hele med en bøddels skarpe og nådesløse præcision.
På deres debutplade gør Bathsheba næsten doom metal interessant igen. ’Servus’ er ikke nogen stor plade, men en række alternative genre-påfund gør den mere end lytteværdig.
Battle Beast er fortsat ikke særligt originale. Men det gør heldigvis, at det derfor er så dejligt anderledes i forhold til meget anden, mere selvhøjtidelig metal.
Franske Ritualization har eksisteret i over ti år, men er først nu klar med debutalbummet. Og selvom inspirationerne er oldschool ad helvede til, er resultatet alligevel så energisk, at det bliver helt forfriskende at høre på.
Det er både ondt og smukt, når TRWLR på deres debut spiller en black metal-sang fra havet.
Electic Guitars viser ganske gode takter på bandets tredje album.
Med ‘Blind World’ cementerer københavnske Ghost Iris, at de er et af de bedste danske kort på hånden, når det kommer til metalcore med progressiv kant.
Sangene er stærke og oser af stemning hos tyske Nailed to Obscurity, der har set mod vest og nord, da inspirationerne til dette melodiske dødsdoom-værk skulle findes.
Ørkenrotten John Garcia har stadig en af rockmusikkens helt stærke stemmer. På sit andet studiealbum under eget navn har han desværre ikke meget andet at byde på end netop sin vokal. Og det er ikke nok.
Retrorockerne fra Horisont lyder denne gang af rock fra ’75 frem til start-80’erne. Det er en blandet oplevelse, hvor det kan være svært at se igennem referencerne til rockens helt store helte.
Med bandets syvende udspil viser Xandria, at de bestemt ikke vil nøjes med at være i anden division af den symfoniske power metal.
På bandets tredje album fortsætter Black Star Riders med at imponere med endnu en række hard rock-træffere.
Når Lancer holder et hidsigt tempo, gør de på deres tredje fuldlængde en god figur som power metal-band
Der er skruet op for melodierne og ned for metallen på amerikanske Black Anvils seneste album, ’As Was’.