Pladeanmeldelser

Med stor lyd, lækre melodier og guitar samt en næse for god sangskrivning beviser Mercenary, at deres plade har været værd at vente på.

Alkaloid bibeholder gudskelov den hyperenergiske legesyge, og med en spilletid på 70 minutter er 'Numen' alt det, man kunne have håbet på – og mere til.

Det britiske prog-metal band skubber barren for, hvad man kan forvente sig af en udgivelse, og sætter nye standarder på et af årets sandsynligvis bedste udgivelser inden for genren. 

Trods udskiftning på vokalpladsen fortsætter Mental Cruelty med at levere kompetent, europæisk-orienteret blackened deahtcore.

Dansk Metals Patologiske Selskab aka Undergang er aktuelle med EP’en ‘De Syv Stadier Af Fordærv’. Den stinker.

Oxx har med sit fjerde udspil, 'The Primordial Blues', begået en udfordrende og spændende plade, der kræver sin lytters fulde opmærksomhed – og som slet ikke burde fungere.

Aura Noir lagde igen vejen forbi Fredericia efter en pause på ni år, siden de sidst begejstrede publikummet på Metal Magic Festival i 2014.

Flo Mounier har fået tid til at indspille nyt med Cryptopsy, og det er stadig hæsblæsende dødsmetal, denne gang med et melodisk strejf.

Sylosis bruger sin mangeårige erfaring på at se bagud, barbere til og så lave et stærkt og mere direkte album, end den gængse fan af bandet måske ville have forventet.

Efter mange år med tomgang genopfinder Hexvessel sig selv med arktiske temperaturer og frysende black metal-riffs på et originalt, nyt album.

Of the Wand and the Moon skifter midlertidigt spor til spøgelsesagtig ambient og ildevarslende naturmystik. Resultatet er usædvanligt gennemført.

Terminalist udgiver ikke den svære, men den gode toer, med en fængende dystopi, der trækker lytteren bagud i tid, men som også borer sig dybt ind i vores samtid og altings snarlige ophør.

Soen har taget live-energien med sig i studiet og udforsker deres mere hårdtslående side her på 'Memorial' – deres sjette album på blot 11 år.

Marduk står med begge ben i graven og leverer en lyslevende, iskold perle af black metal, der ikke står i skyggen af tidligere store bedrifter.

Dymna Lotva træder tydeligt i karakter her på deres tredje album, der udspiller sig som et dystert, kunstnerisk lydtapet til begivenhederne i deres forhenværende hjemland.

Till the Dirt byder på ekstremmetal, hvor et dødsmetallisk udgangspunkt bydes op til dans med seje træk fra grunge, og hvad har vi.

Med 'Time to Obey' har Lightchapter begået en vellydende debutplade, der viser hvordan moderne melodisk dødsmetal kan lyde.

 'The Courier' er et imponerende stykke dansk undergrundshistorie, fra da thrashen var ung, og dødsmetallen knap var blevet opfundet.

’Ashen’ er en imponerende ubehagelig plade – en modbydelig mastodont skabt af en unik lyd og ond, nordisk kulde.  

I ly af sommeren udkom Ascendencys seje nye udgivelse, der fletter mørke og melodi fornemt sammen på en måde, så pendulet snart peger mere mod black end mod dødsmetal.