Pladeanmeldelser
Det skulle være så sundt at søge lidt udenfor sin comfort zone i ny og næ, siges det. Man skulle da også næsten tro, at det var parolen for dette sideprojekt, der musikalsk lander i krydszonen mellem primale power-riffs og det trygge bagland, vi kender dem fra.
Spiter sender anmelderen på tidsrejse til en simplere og mere bebumset tid med fuld satanisk kraft.
Med ‘Fluids Of Death 2’ samler Fluids alle deres numre udsendt fra splitudgivelser siden albummet ‘Not Dark Yet’ fra 2021, og MENSA er ikke inviteret.
Come to Griefs sidste udspil var en EP, der burde have været en LP. Denne gang er det lige omvendt.
Et år efter ‘Necro Sapiens’ er Baest klar med en EP, hvor de samler op på alle de singler, de i mellemtiden har begået, hvor bl.a. Trevor Strnad er med.
Sabotør opfordrer til oprør på dansk og skifter retning undervejs.
Wormwitch-sideprojektet Vital Spirit er et yderst vellykket genresammensurium af et spaghetti western-soundtrack kogt i en pøl af sort metal
SepticFlesh gør det, de er gode til på ‘Modern Primitive’. Pompøs, velkomponeret og vellydende dødsmetal, der lyder ligesom de forrige fire plader.
Orker man endnu en supergruppe? Inden for en gammeldags doom-genre, der efterhånden er et sæt fladtrådte klichéer? Ja, det gør man åbenbart, når resultatet er så godt som Friends of Hells første album.
Man kan elske eller hade Natjager, men det er svært at komme uden om, at ’At kende bølge fra hav’ har sine øjeblikke – ditto at bandet er et produkt af vores nutid, på godt og ondt.
Misery Index krydser klinger med fortiden, men skipper de værste gentagelser med en vitaminindsprøjning af melodi og delikat groove.
”Den, der vandrer alene, vandrer godt” er et mundheld, der faktisk ikke findes, men det er alligevel passende for Nechwochwens idiosynkratiske og egensindige traveture i Appalacherbjergene.
Throwe blander hardcore og black metal på deres debutplade 'Forfald' og slipper ganske godt fra det, mens der brøles om livets genvordigheder.
Tvivlers 'Kilogram' er knusende i sit budskab og udfordrende i sin udformning. Det er en plade, der får dig til at opdage, hvad du ikke tidligere har forstået.
Den skraldede dødsrock-æstetik er fintunet en kende uden at give køb på speed-faktoren på Philly-bøllernes anden skæring, der fortsætter ufortrødent hvor debuten slap.
Den længe ventede opfølger fra The Vision Ablaze er her endelig, og der er skruet op for både det melodiske og et strejf af Meshuggah!
Komponeret til Roadburn, men her for at blive. Et hypet samarbejde mellem Thou og Mizmor lover meget.
Hiraki isolerede sig i studiet og havde fuld kontrol med hvert eneste element på ‘Stumbling Through the Walls’. Med ‘Alterer’ giver de det hele væk.
Årets bedste og mest vellydende black metal plade har Watain måske lige udgivet. Problemet er, at det står i skærende kontrast til deres manifest.
Rammstein er tilbage med en plade, der er præcis som forventet. Et par ganske udmærkede ørehængere, samfundskritik og lidt spas syd for bæltestedet.