Pladeanmeldelser
De danske horrorpunkere fra Archangel har stadig mange kanter, der skal slibes for rigtig at demonstrere, at de kan stå på egne ben på 'Total Dark Sublime'.
Kaos-sekstetten fra Pittsburgh udgiver med ’The Above’ lige præcis det, alle havde forventet. Desværre.
Det spændende soloprojekt Shrug udgav sin vellykkede første demo tilbage i starten af året, men en nylig annoncering af en koncert sidst på året fik os til at dykke ned i 'Demo I'.
Det er altid dejligt, når der er danske bands, der holder thrash-stilen i live. Det gider Persecutor heldigvis.
Within Temptation synes på det nye album ’Bleed Out’ helt at have forladt den uskyldsrene, symfoniske rock.
Spanske Angelus Apatrida imponerede på Copenhell. 'Aftermath' viser, at de også stadig kan spille thrash i studiet, hvor de låner med arme og ben fra genrens gudfædre.
Cirith Ungols sjette og måske sidste album er tidløs og formidabelt velspillet metal fra en af genrens store stilskabere.
Kvalitetsmetal fra den gamle sorte skole: Baxaxaxa er atter skumle, skurvede og lurvede og meget velegnede til fugtige kældre.
Shadowspawns seneste plade lugter af både Morbid Angel og Benediction og har solid portion religionskritik i teksterne. En groovy udgivelse.
3Teeth søger videre mod midten og det skaber sammenstød i gode ideer og samarbejde.
Carnifex har udgivet en udmærket deathcore-plade, der både byder på dybe breaks og såvel lækker guitar som symfoniorkester!
KKs Priest er tilbage med en værdig prædiken. Bandets andet album vil varme hjerterne på mangen en synder.
Nervosa spiller fedt, skriver gode sange, har en lækker produktion. Det er helt igennem kedeligt.
Michael Poulsen kan skrive catchy sange, også indenfor dødsmetal, mens Marc Grewes vokal er blandt højdepunkterne på Asinhells debutplade.
Maggot Heart rocker både monotont og storladent, og har skabt et gribende værk, hvor den klassiske rocktrio skaber mørk og smuk stemning med blæsere.
Den sydsvenske black metal-duo Black Birch demonstrerer det gode håndelag, men der er lidt vej endnu.
Primordial går sig selv i bedene på nyt album, der veksler mellem absolut topklasse og mådelig mellemvare.
Dansk-italienske The Rite laver en (næsten) ren stiløvelse udi horror-black metal, men uden at det for alvor kommer helt op at ringe.
Når vreden har lagt sig, er der kun fortvivlelsen tilbage. Det er grundfortællingen på KEN Modes nye album.
Kannibalernes overherredømme er intakt, distinkt og skærer i de rette lemmer trods skabeloner og gode intentioner.