Pladeanmeldelser
Lorna Shore har udgivet en plade i takt med tiden. På en gang Inkluderende, alsidig og spændende, uden at gå på kompromis - en udgivelse, der bryder rammerne for, hvad Deathcore er.
Avantasias hovedperson Tobias Sammet er barslet med endnu et album, der lyder ligesom alle de andre, men har en længere og mærkeligere titel. Det er selvfølgelig herligt skamløst, men ikke helt oppe at ringe.
Med ’Hudangst’ får Hersker sat sig på landkortet med smadret black metal, der synges på dansk og har måske årets bedste titel på en plade.
Med deres andet album holder Riot City samme høje niveau som på debuten, og formår både at fastholde friskheden og tilføje mere til sangskrivningen.
Franske Non Serviam blander black metal, cybergrind, industrial, gabber og meget andet på (endnu) en eksperimenterende perle.
Lamb of God har fart på med deres niende plade ’Omens’, der dog ikke ligefrem indvarsler så meget andet end en fortsættelse af det, de allerede har lavet.
Man får stor Bolt Thrower-passion og et drys hollandsk trademark-dødsmetal graciøst serveret på tredje album fra Graceless.
Dan "Soupy" Campbell fra The Wonder Years har endnu engang skrevet tekster, der får vores anmelder til at græde.
Orthodoxy finpudser stilen fra deres tre år gamle debut; resultatet er dødsmetal med unikt malign atmosfære, man kun sjældent finder mange til på dagens scene.
Dramaet er skruet op og udtrykket fintune på Gaereas seneste udspil, der alene i ambitionsniveau er alt andet end det fatamorgana, det titulært udgiver sig for at være.
Med deres første fuldlængde i 7 år er Autopsy tilbage med en stilsikker omgang midtempo-dødsmetal, der er lige præcis, som vi kunne have forventet.
’The End, So Far’ er en tiltrængt streg i sandet for et band, der har haft succes med at snyde os til at tro, at middelmådighed og gentagelse er ensbetydende med kvalitet.
Orm giver sin midgårdsartsfælle kamp til stregen hvad angår længde på et monstrøst, modigt og vildtvoksende dobbeltalbum, hvor bandet tager livtag med døden, men også med livet og skabelsen.
På Omar Rodriguez Lopez’ og Cedric Bixler-Zavalas første udgivelse under The Mars Volta-hatten i et årti udfordrer de igen lytterne på uvante måder – men er indfølt, mexicansk-klingende pop nu også lige det, vi manglede?
Noiserock og post-hardcore om paranoia. Opskriften på et dårligt efterår, på den bedste måde.
Kom så makker. Du ved hvad klokken slår. Det er tid til at rulle … en ny omgang EP’er udover læserne.
Fates Warnings medlemmer med længst tid i folden, Alder og Matheos, har begge udgivet sideprojekter i år. Vi anmelder Kings of Mercia, men får også smidt en del ord om A-Z i farten.
Med eget DNA og et gennemarbejdet studie i klassiske dyder leverer Phobophilics en af årets bedste debutalbums i dødsmetalgenren.
Electrocore, platte jokes, basarm, deathcore, regnbuer, 80'er vibes, højt humør og vanvittigt energi niveau – medlemmerne af Electric Callboy skrev antageligvis ’Tekkno’ under mantraet ”Vildere klovn, vildere!”
Endnu en dag, endnu en split fra de amerikanske dødsmetallere i Putrescine. Denne gang med US-gone-NZ-enmandssludgebandet Adzes.