Pladeanmeldelser
'Etemen Ænka' var en milepæl fra DVNE, som her på treeren har valgt at gøre udtrykket mere direkte – uden vi på noget tidspunkt er i tvivl om, at det stadig er DVNE, vi hører.
De bundlevende fisk i Demersal udvider på forbilledlig vis deres undersøiske rige. Og de vil hellere dø end slås, men man kan stadig slå sig på musikken.
Knocked Loose prøver musikalske grænser af og har nedskaleret størrelsen af knojernene. Det lyder ikke hensigtsmæssigt, men det er det.
De sorte ryttere trækker blank, men ikke alle klingerne er lige skarpe.
Kristiansands hypermelodiske progekvilibrister fra In Vain er tilbage med deres første album i seks år, med nye, symfoniske takter oveni hatten.
Raven van Dorst blotter sig og reflekterer over en verden i konstant forandring, på DOOLs tredje og stærkeste bedrift til dato.
Faren er altid på lur her på det fjerde album fra NYC's støjende sofatøjter, med både ubehagen og effekten på et blødende maksimum.
Antichrist Siege Machine har netop udgivet deres tredje album. En stadigt besejrende kampånd.
Darkthrone producerer nogle af deres mest øjeblikkeligt fængende øjeblikke på deres 21. studiealbum.
På 'Banished by Sin' buldrer Deicide trofast videre i korstoget mod religion. Der er enkelte lyspunkter, men en forudsigelig udgivelse fra Benton og co.
Replicant formår med groove og fede detaljer at gøre det let og lækkert at høre noget teknisk og til tider dissonant dødsmetal.
Smadremændene smadrer igennem igen, men alt er ved det gamle i Smadreland.
Alt er på et højere niveau end før for Blazing Eternity, der efter 21 års albumpause gør comeback med deres bedste udgivelse til dato.
Oven på den meget personlige forgænger ligner My Dying Bride atter sig selv her på 'A Mortal Binding' – både på godt og ondt.
Pectora tager med 'Twilight Knights' et ordentligt skridt fremad med et troværdigt dansk bud på tradtionel metal: NWODHM?
Det er et punket og gotisk rave i en fabrikshal med en stor, kold og trist rumklang, og halvdelen af gæsterne er vampyrer. Og du ser det hele på et vhs-bånd, som er besat af dæmoner.
Med en mangel på rød tråd og få stærke kompositioner udgiver While She Sleeps deres til dato dårligste plade.
Offernat, der nu er en duo, hæver ambitionsniveauet på en omfattende og forjættende plade, der, titlen til trods, bestemt ikke føles gold.
Man skal være en noget trist type for ikke at komme i godt humør af Korpiklaani, når bandet trykker den af – men det er bedst i små doser.
Potentialet var der sidst vi anmeldte Posterity – nu får vi forsmag på netop det. ’Feed Us to The Machine’ varsler godt for det danske bands fremtid.