Pladeanmeldelser
Jeg har hørt Dave Kombardos lorteplade, så I ikke behøver gøre det. Det var så lidt.
Med sjælfuld lyrik og fandenivoldske toner er ’Om hundrede år’ nok en triumf fra Ole Luks Afsky.
Riverhead’s nye album ‘Cancer’, der udkom i fredags, er på alle måder et produkt af bandets medlemmer. Det er personligt og smertefuldt, og fyldt med musikalske krummelurer, der holder lytteren til ilden.
Portrayal of Guilt bryder rammerne og giver os ting, vi ikke havde lyst til, men som vi ikke kan holde os fra.
Enden er tilsyneladende nær for dette enmands-black metal-projekt fra Colorado, der emmer af misantropi og mismod grænsende til det suicidale. Så altså ret standard.
Alt det mytiske og dragende ved Amerika er stort set forsvundet i lyset af den stadig mere trøstesløse virkelighed. King Dude er en oase af americana midt i affortryllelsens tidsalder.
Windhands Dorthia Cottrell ser på de mørke sider af det solbeskinnede syd på ny soloplade.
Lotan fra Ringsted spiller melodisk black metal, som vi kender det. Der opfindes ikke dybe tallerkener, men til gengæld lyder det ganske udmærket.
'Kort og godt' kigger denne gang på punken. Der er svensk, amerikansk, dansk og canadisk.
Det er ok at blive ældre. Der er ikke noget galt med at savne det enkle liv. Bakspejlet er altid din ven.
Amerikanske Ov Sulfurs debut er heldigvis knapt så dum, som kvintettens gimmick-smarte måde at stave ”of”.
Metallicas samspil er i topfom, men årene har slebet kanterne af, hvor det gælder.
Blød thrash, hawaiiskjorte-soli og uforløst potientiale.
Man kan fadbamsehygge til de solidt sejtrækkende sange på ’tallicas nye plade, men kun hvis man undlader at lytte for meget til de emotionelle tekster. ’72 Seasons’ står på to meget forskellige ben.
Nogle gange betaler det sig mere end andre at grave dybt i promobrønden.
Nyder du også din rock med patos og doom-vibes, så kan healthyliving være dit nye sort.
James Hetfield er den absolutte stjerne på Metallicas nye plade. Både stemme og tekster er det, der løfter en ellers middelmådig og lang udgivelse.
Tribulation fastholder stilen på ny EP. Det gør det godt, men er det godt nok at være god, når man er Tribulation?
Haela Hunt-Hendrix sætter et knudepunkt i sit oeuvre med en plade, der trækker tråde til resten af hendes særegne og vovemodige diskografi.
Vi ved ikke helt, hvilken type Jesus, de har i Philadelphia. Men det er en hårdtslående type.
Melodisk metalcore er en udvandet genre, hvor et hav af bands søger at lyde ens, uden lyst eller vilje til at stå ud fra mængden.