Pladeanmeldelser

Sodom formår, trods mange år i branchen, stadig at vise tænder på deres 15. plade.

Hatebreed er bedre end forbillederne i Slayer og Exodus på deres syvende album. Men det er stadigvæk svært helt at give sig hen til coachen Jamey Jasta.

Med 'The Duke' udsender Lamb of God en ep med et par nye skæringer, der udkommer som en hyldest til en afdød fan og for at samle penge ind til forskning.

Escarniums brutale, men også mørke og stemningsfulde dødsmetal på 'Interitus' er en fortræffelig omgang at lægge ører til.

Spanske Diabulus in Musica er klar med bandets fjerde album, ’Dirge for the Archons’. Det er en fin udgivelse, som dog mangler det sidste, før den får glædestårerne til at springe.

Fra den dybeste undergrund kommer Chicago-bandet Polyptych med deres semitekniske, dissonante dødsblack og vælter én omkuld med en fortættet lyd, der kandiderer til at være intet mindre end årets bedste metalproduktion.

Mørket er så massivt på Void Meditation Cults anden plade, at den ved de første par lyt kun imponerer for sin fuzzede, bastunge lyd. Men siden vågner sangene op til dåd: Der er mere at komme efter end en interessant lyd.

Mens man venter på, at King Diamond får skrevet nyt, er det oplagt at udfylde tiden med et lyt til Thems debutalbum.

Ambitiøst dobbeltalbum fra Cultes des Ghoules er ikke for alle, men for den rigtige lytter er det allerede et hovedværk i black metal.

Det er længe siden, vi sidst har hørt nyt fra Witchery. Men det har været ventetiden værd.

Med 'Aftermath' tager Aphyxion skridtet fra juniorer til de voksnes rækker, hvor de beviser deres værd som sangskrivere inden for den melodiske dødsmetal.

Engelske Spectral Apparition har udgivet en flot demo, der krydser klinger med både black og death metal på en spændende, obskur og majestætisk facon.

Efter mange års tilløb er End My Sorrow endelig ude med debutalbummet. Heldigvis er fødslen forløbet ganske tilfredsstillende.

Norske Okkultokrati skyder op af jorden som en frodig, nihilistisk blomst på et af årets mest overraskende og medrivende udgivelser.

Devilution har skrevet forbavsende mange ord om Bölzer. På trods af det er bandet først nu klar med deres debutalbum. Vor anmelder mener, at hypen er berettiget, og hylder, at bandet allerede her på første fuldlængde tør udfordre den hype, som bandet har fået bygget op.

Attila havde muligvis været et fedt band, hvis det ikke var for Chris Fronzak. På den anden side er Fronzilla indbegrebet af Attila.

Graham Bonnet er igen indtrådt i et band. Denne gang i eget navn. Det går sådan set nogenlunde.

Crobot er et velsvingende og dygtigt band, der desværre er uden det gode materiale på deres seneste udgivelse.

Forventningerne er skruet op, alle er ekstatiske over udsolgte shows i den nye Royal Arena, Metallica sætter nye standarder med videoer til alle numre. Men leverer de?

Finlands efter sigende ældste doom-band leverer herligt afvekslende old-school doom med tryk på vokalen.