Pladeanmeldelser
Giraffe Tongue Orchestra formår at undgå de farligste supergruppe-faldgrupper, men ender samtidig med at udgive en plade, der ikke helt indeholder den vildskab, den opfindsomhed eller de udskejelser, man kunne have håbet på.
Tolvte udgivelse fra Viciours Rumors er en kraftfuld power metal-skive, der er bedst, når den holder sig brutal og ligetil.
Barricade holdt i weekenden hof med vennerne i Justin Hate og Redwood Hill og ikke mindst et veloplagt publikum, der var klar til at fejre kvartettens nye pladeudspil.
Med Dave Lombardo som ny trommeslager markerer crossoverbandet et foreløbigt farvel til en verden, der aldrig rigtig har kunnet forstå alle de følelser, der rasede i frontmanden Mike Muirs hoved.
Epica er på bandets syvende album mere symfoniske, progressive, ambitiøse og omfangsrige end nogen sinde tidligere. Det hele bliver desværre en smule trættende i løbet af et alt for langt album.
Noget af det bedste ved Every Time I Die er, at man stort set ved, hvad man får. Bandet er garant for sprudlende og eksplosive sange. Numrene på ‘Low Teens’ er ingen undtagelse.
Asphyx’ niende plade er så lidt overraskende, at det i sig selv overrasker, at det så alligevel kan være så godt.
Malmös ceremonimestre får næppe lige så mange haters, som de havde i midten af nullerne, men det er desværre, fordi de er mindre påfaldende nu.
Kryptos skuffer lidt på opfølgeren til den stærke forgænger ved at bevise, at keep it simple absolut ikke er et råd, der altid skal følges til punkt og prikke. En række ellers gode og fængende sange bliver bare mindre fede, når trommeslageren holder sig til det helt simple beat igen og igen.
Opeth har aldrig lydt så uselvstændige, som de gør på deres tolvte album, ’Sorceress’. Emuleringen af 1970’ernes prog rock fortsætter, men uden den kant og kvalitet, der kendetegner bandets øvrige plader.
Ghost har med 'Popestar' udgivet en single, der midlertidigt tilfredsstiller de sultne fans, men som ikke bringer noget som helst nyt til torvs.
Airbourne er i den grad blevet beskyldt for bare at være et AC/DC-ripoff. Det vil garanteret også være tilfældet med det nye album ’Breakin’ Outta Hell’. Men helt skidt er det nu ikke.
Der er løbet meget vand under åen, siden tyske Heaven Shall Burn album-debuterede i 2000. Nu er kvintetten tilbage med et ganske potent udspil.
Neurosis’ 11. studiealbum er et levende bevis på, hvordan produktionen kan være altafgørende.
Lordi er måske kommet videre fra Melodi Grand Prix, men med 'Monstereophonic (Theaterror vs. Demonarchy)' står de i kunstnerisk stampe.
Delain har netop udgivet bandets femte album. Et album, der på nydelig vis fastholder bandets høje niveau inden for den mere poppede gren af den melodiske og pompøse symfoniske goth metal.
Iron Fire leverer, hvad der kræves for at lave et fedt album i grænselandet mellem heavy og power metal, og synes i det hele taget at have genfundet glæden ved den så ædle genre på det ottende album, der netop er udkommet
Thrice er blevet vækket til live igen, og det var en god beslutning.
Det er længe siden, Running Wild har været et lyt værd, men miraklet er sket. Endelig har de tyske pirater fundet den rigtige sangskat frem.
Danske Meridian er klar med bandets andet album ’Breaking The Surface’. Det er der kommet meget god musik ud af, men bandet synes desværre også at lide under en manglende klarhed over, hvilken stilart det vil satse på.